Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Krag, O. 233
denne Egenskab bl. a. gennemført en saa vigtig social Reform som
Aldersrenteloven af 7. Aug. 1922, der erstattede den tidligere skønsmæssige
Alderdomsunderstøttelse med fastsatte Beløb, Loven om
Arbejdsanvisning og Arbejdsløshedsforsikring af 22. Dec. 1921 (samt
senere Ændringer), hvorved Muligheden for Understøttelse blev
udvidet jævnsides med Kontrollen over for Misbrug, Ændringer i
den kommunale Skattelovgivning med Hensyn til de personlige
Skatter, Loven om kommunale Valg af 29. Marts 1.924, hvorimod
det blev forgæves, at han i Overensstemmelse med sit Partis Synspunkter
arbejdede for en Ændring af Ordningen ved Folketingsvalg
i Retning af Valg i Enkeltmandskredse med Suppleringsmandater.
23. April 1924 afgik han sammen med det øvrige
Ministerium, men var fra 14. Dec. 1926 til 30. April 1929 paa ny
Indenrigsminister i den af Madsen-Mygdal ledede Regering. Det
blev nu hans Hovedopgave at gennemføre den Nedskæring af
sociale Udgifter, der af hans Parti blev anset for nødvendig ud
fra de ændrede økonomiske Forhold, og som havde hørt til dets
Valgprogram. Der blev i den Anledning rettet skarpe Angreb
paa hans Politik og delvis ogsaa hans Person; men det var hans
egen kraftigt hævdede Overbevisning, at de Reduktioner, der foretoges,
skete under størst mulig Hensyntagen til alle Sider.
1924 var K. gaaet over fra Landstinget til Folketinget, idet han
blev valgt som J. C. Christensens Efterfølger i Ringkøbingkredsen,
et Vidnesbyrd om hans Position inden for Venstre. Sammen med
Madsen-Mygdal, men langt mere fremtrædende i det saglige Rigsdagsarbejde,
stod K. som den parlamentariske Arvtager efter de
ældre Venstreførere. I Agitationen og over for den store Vælgermasse
gjorde han sig mindre gældende, ikke saa meget fordi han
efter alle sine Forudsætninger stod fjernere fra Landbefolkningen,
som fordi den robuste Intellektualisme, der præger hans Personlighed,
ikke gør ham videre anlagt for de enten stærkt følelsesbetonede
eller stærkt ensidige Synspunkter; hans Taler har først og fremmest
været oplysende, og til hans Overlegenhed over for konkret
foreliggende Spørgsmaal synes i øvrigt ikke at knytte sig nogen
større Sans for at arbejde med mere abstrakt og systematisk
Ideologi. Under den Landbrugskrise, der efter 1930 prægede Vilkaarene
for hans Parti, ønskede han Foranstaltninger gennemført,
der paa vel afvejet Maade tog det dobbelte Sigte at øge Landbrugets
Indtjeningsmuligheder og formindske dets økonomiske Byrder.
Det var Aftaler mellem K. og Socialdemokraten N. Fisker, der
blev Udgangspunkt for det saakaldte Kanslergadeforlig i Jan. 1933,
der uden om de Konservative banede Vej for en omfattende Lovgivning
til Hjælp for paa een Gang Landbrugere og Arbejdere.