Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

344
Kreck, Hendrik.
ønskeligt, at man disponerede over veluddannede Malere i den
store Stil, og paa Aarepenge (1704—06) sendtes H. K. for tredie
Gang til Italien, sikkert med bestemte Opgaver for Øje. Han
kom i Rom i nært Elevforhold til Carlo Maratta, men samlede sig
ved ivrige Studier, ogsaa af ældre Mestre, en rig Formskat, som
hans senere Produktion hvilede paa; det var dog især den romerske
Senbarok (Ciro Ferri, G. B. Gauli, Lanfranco) og Venetianerne,
som paavirkede hans Opfattelse. Han vendte hjem over Paris,
hvor han vandt nogle Akademipræmier, 1705 eller 1706 og kom
straks i Arbejde for Kongen; i de følgende 30 Aar leverede han en
overmaade stor Mængde store dekorative Plafondmalerier og Dørstykker
til Hoffet, snart i Samarbejde med B. Le Coffre, snart alene
— Løngangen paa Christiansborg (1707), Slotskirken (1708), Rosenborg
(1709; Regaliebillederne paa den lange Sal), Frbg. (1708—12),
Palæet bag Børsen (1712), Kancellibygningen (1721—22), Fredensborg
(1723—25; 11 Billeder til 2000 Dl.), Frydenlund (1724), Det
nye Kbh.s Slot (»Opstandelsen« i Slotskirken 1720, 1722, 1726—28)
og Hørsholm (1732). En stor Del er endnu bevarede paa Stedet,
andre er flyttede som »Jeftas Datter« (1736; fra Hørsholm til Fr.borg
Slotskirke), »Himmelfarten« (1728; nu i Helligaands K.), de fire
store Billeder i Frbg. Kirke (1731, 1732, 1734 og 1735), andre er
forsvundne. Han har ogsaa malet bl. a. »Nadveren« til Tikøb K.,
»Himmelfarten« (1725) og »Oliebjerget« (1714 og 1731) til St. Petri
K., »Den korsfæstede« (1730, Viborg Domkirke), Altertavlen i Fakse
K. (»Nadveren«, 1717), Holsteinborg (»Getsemane«, 1725). Desuden
findes mægtige Malerier af ham bl. a. paa Selsø og Clausholm,
i Abr. Lehns Gaard paa Christianshavn og i »Feyrschous«
Gaard i Lyngby. — H. K. udførte desuden mindre Staffelibilleder
som den store Serie af bibelske Billeder til Vemmetofte Kapel
(1705, 1707, 1708 og 1714), »Pan og Syrinx« (1722) paa Gaunø
og andre paa Ledreborg og paa Kunstmuseet. Endelig malede
han Portrætter som Frederik IV. (Rosenborg, antagelig 1720),
Kronprinsen til Hest (1720), Dorte Krag (Gisselfeld) og Otte
Krabbe (Fr.borg). Det er en Produktion, som er uden Mage i
dansk Kunsthistorie, og den har i nogen Grad bragt H. K. i Miskredit,
thi selvfølgelig maa han have haft Hjælpere til sit Arbejde,
og adskilligt har et noget haandværksmæssigt Præg. Samtiden
beretter, at han maatte have f. Eks. N. Wichmann til at male
Hovederne paa sine Portrætter. Hans Indsats er hans store Kendskab
til Sydens dekorative Værker, som han uden Blusel anvendte
ret uomarbejdede i mange af sine Plafonder, hans kompositoriske
Evner og hans Magt til at bevare Billedernes Enhed trods de sindrige
Perspektivforskydninger. Er der kun lidet af Naturstudier i hans