Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Krag, Mels. 225
Klyn'erne og var i øvrigt beslægtet med andre ansete Ribefamilier.
Hans Forældre døde tidligt, og da han var blevet Student 1567,
fik han takket være en Anbefaling fra Ribebispen Povl Madsen,
hvis Hustru han var beslægtet med, straks fra sine Studiers Begyndelse
ved Kbh.s Universitet fri Bespisning i Helliggejsthus. Dog
mistede han 1570 ved Konsistoriums Dom denne Begunstigelse,
fordi han i Hidsighed havde givet en af sine Medalumner en Ørefigen.
Han blev vel derved berøvet det økonomiske Grundlag for
fortsat Studium i Kbh. I hvert Fald vendte han tilbage til Ribe,
hvor han hos sin formaaende og velstaaende Slægt — bl. a. var hans
Søster Anne gift med en Hegelund — fik Understøttelse til Studier
i Udlandet. Han tilbragte derefter halvandet Aar i Wittenberg,
men opnaaede dog, da han 1572 var vendt hjem, kun at blive
Skolemester i Ringkøbing. Allerede 1574 brød den ærgerrige, højtbegavede
unge Mand op herfra og drog med gode Anbefalinger til
Kbh., hvor han gennem Kansler Niels Kaas fik Statsstøtte til en
ny Udenlandsrejse. Under et fornyet Ophold i Wittenberg tog
han 1575 Magistergraden her. Efter sin Hjemkomst ansattes han
takket være en kgl. Anbefaling til Universitetet som Rektor ved
Vor Frue Skole i Kbh. Efter at han 1578 havde giftet sig, maatte
han supplere sine Indtægter ved at give Privatundervisning. Han
udsendte 1578 en latinsk Grammatik og nogle Aar senere en Samling
Sentenser af klassiske Forfattere. Dette sidste Værk tilegnede
han den lille Prins Christian og hans Broder, og det er næppe
uden Sammenhæng hermed, naar han kort efter (Jan. 1582) fik
Ventebrev paa det første ledige Kannikedømme ved Roskilde Domkirke.
Men dette var en Veksel paa Fremtiden, og dermed slog
han sig ikke til Taals. Marts 1582 forlod han Familie og Embede
i Kbh. og drog som Hovmester for den unge Adelsmand Peter
Rud til Udlandet. I de følgende Aar besøgte han flere europæiske
Lande og var bl. a. Hovmester for en måhrisk Adelsmand. Yderligere
erhvervede han ved et udenlandsk Universitet den juridiske
Doktorgrad. 1585 var han en Tid hjemme i Danmark og atter
1586. Han laa da i forbitret Strid med sin Hustru og dennes
Slægt og havde anlagt Sag mod hende ved Roskilde Kapitel —
han beskyldte hende for Tyveri. Hendes Slægt paa sin Side
anklagede ham for at være rejst til Udlandet uden at sørge for
Hustru og Børn og søgte at hindre ham i paa ny at gøre det.
Ogsaa Utroskab anklagede N. K. sin Hustru for og opnaaede paa
dette Grundlag Skilsmissedom (ifølge Gram afsagt af Konsistorium
1588). Han vilde endog ikke senere anerkende Hustruens Børn
som sine. Disse Aars Stridigheder havde beredt ham store økono-
Dansk biograflsk Leksikon. XIII. Jan. 1938. 15