Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Krieger, Fr. 305
Død. K. blev Student 1833 fra Borgerdydskolen i Kbh. og tog
1837 juridisk Embedseksamen med Udmærkelse, hvad dengang
var yderst sjældent. N. A. ansattes han som Volontør i Danske
Kancellis 3. Departement. Imidlertid havde han allerede indledet
sin videnskabelige Produktion ved at besvare Universitetets juridiske
Prisspørgsmaal: Kan efter almindelige Retsgrundsætninger
Øvrighedsafgørelser forelægges Domstolene, og hvilke Regler gælder
der herom efter dansk Ret og de vigtigste fremmede Lovgivninger ?
Guldmedaillen tilkendtes ham 1838 med en meget anerkendende
Bedømmelse. 1840 var han Protokolfører ved Stænderforsamlingerne
i Roskilde og Viborg og disputerede n. A. for den juridiske
Licentiatgrad med Afhandlingen »De legibus ad ordines provinciales
referendis«, en Prøvelse af Stændernes Kompetence med
Hensyn til Love. Ved de to nævnte Arbejder havde K. straks lagt
sine Forudsætninger og sit Syn paa Jurisprudensen for Dagen.
Med en usædvanlig Evne til at blive lærd, en sjælden Receptivitet
og stor Skarpsindighed i Fortolkningen forbandt han en udpræget
historisk Betragtningsmaade, dog saaledes, at han fra det forud
givne altid vendte sig prøvende og skabende til det bestaaende og
kommende. Hans Trang til at klargøre først Domstolenes, saa
Stændernes Kompetence hang inderlig sammen med hans levende
Interesse for de statsretlige Problemer og deres Udvikling under
Tidens Brydninger. Han var allerede i Færd med at blive Politiker.
Som Protokolfører i Stænderne havde han faaet Føling med Dagens
Debat, og hans Stilling i den var fra Begyndelsen klar. Som de
faa Aar ældre Lehmann, Monrad og Hall var han liberal, og han
havde 1840 taget Del i det mislykkede Forsøg paa at skabe et
akademisk-liberalt Studentersamfund. Han gennemgik efterhaanden
en lignende Udvikling som sine samtidige og blev nationalliberal,
men Linien i hans Politik blev altid mere end i de andres
det historisk-statsretlige, og Juristen i ham var fuldt saa stærk som
Politikeren. Han gik da ogsaa den begavede Jurists Veje. For at
studere almindelig Retsvidenskab med Henblik paa Danmarks
Retsforhold søgte og fik han Understøttelse til en toaarig Udenlandsrejse
1841—43. Efter at være vendt hjem blev han 1843
ansat i Danske Kancelli og udnævntes 1844 til Lektor ved Universitetet,
1845 t u ekstraordinær og 1847 til ordinær Professor. Han
beklædte denne Stilling til 1855 og var 1853—55 tillige Docent i
slesvigsk Ret, men ud over Ungdomsarbejderne ydede han ingen
fremragende Indsats i dansk Jurisprudens. Hans Forelæsninger,
som han imod Tidens sædvanlige Skik ikke vilde diktere, men
holdt som frie Foredrag, drejede sig især om Privatrettens almin-
Dansk biografisk Leksikon. XIII. Febr. 1938. 20