Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

152
Kornerup, Søren.
Generalfiskalen (med Generaladjutant Mikkel Skov) til ham for
at hente Brevet, og da Kai Lykke blev indstævnet for Højesteret,
optraadte han 2. Sept. 1661 som Anklager og paastod den stævnede
paa Grundlag af hans egen Bekendelse dømt fra Ære, Liv og Gods
for »crimen læsæ majestatis«, en Paastand, som Retten fulgte.
Denne Sag gav rimeligvis Anledning til, at Kongen 21. Okt. s. A.
gav den nedsatte Lovkommission Ordre til at afgive Betænkning
om Indretningen af »jus fiscale«. Kommissionsbetænkningen søgte
at begrænse Majestætsforbrydelsens Begreb og beskære Fiskalens
Paatalemyndighed, mens S. K.td et »Project« gik hensynsløst vidt
i Betoningen af den absolutte Kongemagts Ret og sit Embedes
Kompetence, Synspunkter, som ogsaa præger en Række andre
Udfærdigelser fra hans Haand. 1. Marts 1663 fik han kgl. Missive
om at optegne de Steder i Love, Recesser og Forordninger, som
stred mod »vores souveraine og Arveregering«; og han havde en
væsentlig Indflydelse paa det fra denne Tid bevarede Udkast til
en »Lex Regia«, der er skrapt absolutistisk i hele sin Tendens. —
Men samtidig med at S. K. udviklede Absolutismens Teori, sloges
han over Ende af sin Praksis. Han rejste paa Anstiftelse af den
uhyggelige Peter Børting, der var blevet hans gode Ven, Tyvssag
mod den tidligere Delefoged paa Kai Lykkes konfiskerede Gods
Rantzausholm, Hans Lauridsen. Birkefogeden, som var Børtings
Kreatur, opsatte en Dødsdom, som S. K. truede Meddomsmændene
til at underskrive, skønt de vistnok var ukendte med Indholdet,
og S. K. lod derpaa Hans Lauridsen hænge uden Hensyn til hans
Begæring om Appel (23. Nov. 1661). Længe hindrede han ved
alskens Skurkestreger den afdødes Enke og Venner i at forfølge
Sagen, men i Sommeren 1663 maatte Regeringen lade ham arrestere,
og s. A. dømtes han af den nedsatte Kommission i Nyborg,
som kasserede Birketingsdommen og erklærede den hængte for
uskyldig, i Kongens Naade og Unaade. Kongen lod derefter Højesteret
undersøge Sagen. De fleste Assessorer voterede, at S. K.
burde bøde Liv for Liv og Gods for Gods, men Retten henskød
hans Skæbne til Kongens Afgørelse (Juni 1664). Ved Dronningens
Forbøn beholdt han Livet, men han var allerede 1663 sat fra sit
Embede og maatte Maj 1665 afgive sit Embedsarkiv til sin Efterfølger
Christen Pedersen. Kongeparret slog dog ikke Haanden af
ham. 1666 fik han Ret til som andre Rangspersoner at have
Hofretten som Værneting, 1667 fik han som Erstatning for Løn og
Konfiskationsprocenter overdraget de danske Domkapitlers Kannike-
og Vikarieresidenser, efterhaanden som de blev ledige, og
han vedblev at spille en Rolle som Kronens juridiske Raadgiver.