Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

404 Kruse, Fr. Vinding.
domsret, som Nutidens og Fortidens Samfund har kæmpet om, i
Fremtiden mere og mere maa afløses af den aandelige og sjælelige
Ejendomsret, hvis Sejr den kommende Tids Mennesketype vil
kæmpe sig frem til. Ejendomsretten, baade i materiel, aandelig
og sjælelig Forstand, bliver saaledes efter K. det grundlæggende
Begreb, Juraens »Formueret« forsvinder som for snæver, Sondringen
mellem Tingsret og Obligationsret er dybere set videnskabelig
uholdbar og afskaffet i K.s »egen« Lov, Tinglysningsloven af 31.
Marts 1926. K. sondrer mellem Ejendomsrettens Indhold og dens
Genstand, og de gamle Begreber opgives her. Hans Værk, der
helt igennem bærer Vidne om hans Evner som Skribent, er
anlagt efter en anden og mere omfattende Plan end tidligere
Fremstillinger af Tingsretten og beslægtede Omraader, hvilket
hænger sammen med Forfatterens nye Ejendomsretsbegreb.
Dette har ogsaa manifesteret sig praktisk. I Udarbejdelsen af Loven
af 7. Maj 1937 om Naturfredning tog K. væsentlig Del, idet han
ønskede meget radikale Lovgivningsforanstaltninger til Værn mod
forraaet og skæmmende Bebyggelse, ligesom den nye Lovs Regler
om Byggelinier langs Stranden er i Overensstemmelse med hans
Lære om Ejendomsrettens Grænser. Ogsaa et af K. med Bistand
af andre Jurister udarbejdet Udkast til Lov om Ejendomsret til
Aandsværker er i Overensstemmelse med K.s videnskabelige
Fremstillinger i hans Værk ved dets Krav om Beskyttelse paa
mange nye Omraader for Aandsarbejde. Allerede i K.s frugtbare
litterære Virke før Fremkomsten af »Ejendomsretten« drog
han i Leding mod en Række hævdvundne og hidtil urørlige Begreber
og Konstruktioner — »Tinglysning samt nogle Spørgsmaal
i vor Realkredit« (1928. Et Afsnit heraf som Universitetsprogram
s. A.), Afhandlingen »Ejendomsrettens Overgang« (Tidsskr. f. Retsvid.,
XXXVII, 1924), »Pant i Løsøre og Rettigheder« (Afh. til
14. nord. Juristmøde i Kbh. 1928) — og han supplerede Hovedværket
med en Række Artikler i »Ugeskrift for Retsvæsen« og »Tidsskrift
for Retsvidenskab«, en Del deraf samlede i Bogen »Ejendomsretsspørgsmaal«
(1934). Han er selv ingen ensidig »Tingsretsspecialist«.
Han har behandlet Livsforsikringsretten 1919, »Den kollektive
Arbejdsaftale« (11. nord. Juristmode 1919), »Aktieselskaber
og Andelsforeninger. Nogle Hovedpunkter af deres Stilling i dansk
Ret« (1920); hans Afhandling om »Ægteskabsloven«, hvor han efter
Sædvane ikke lagde Skjul paa sin fra det gængse og traditionelle
afvigende Mening, gav Anledning til en heftig litterær Fejde mellem
ham og Professor Viggo Bentzon og den svenske Præsident Hj.
Westring. Den kritiske Stilling, K. indtager over for visse Fore-