Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Krqfft, Johann Melchior. 203
Exorcismen havde han i mangfoldige Aar samlet Materiale til
dens Historie, og i sin Fremstilling heraf behandlede han ogsaa
udførligt Forholdene i Danmark. Hans Hovedværk er dog »Ein
Zweyfaches Zwey-Hundert-Jåhriges Jubel-Gedachtnis« (1723; 2.
Opl. med ændret Titel 1730) til Minde om Reformationens Begyndelse
i Hertugdømmerne og Luthers Udgivelse af Oversættelsen
af det nye Testamente, begge Dele 1522. Det er den Dag i Dag
et værdifuldt Kildeskrift især til Husum og Omegns Kirkehistorie.
Navnlig har det været af Betydning, at J. M. K. har haft Adgang
til meget haandskrevet Materiale. Som Kirkemand repræsenterede
J. M. K. en maadeholden Pietisme. For dette Standpunkt har
han givet Udtryk i nogle Fejdeskrifter under de heftige Stridigheder
mellem Generalsuperintendenterne H. Muhlius og Josua
Schwartz, hvori han tog Parti for den pietistiske Muhlius. Han
stod i Brevveksling med flere Danske, f. Eks. Søren Lintrup og
J. G. Holstein. — Konsistorialraad 1735. — Maleri i Husum
K.
Selvbiografi i J. M. Krafft: Ein Zweyfaches Jubel-Gedachtnis, 1723, S.
209—27, 564—69. Johs. Moller: Cimbria literata, II, 1744, S. 431—33.
J. Lass: Sammelung einiger Husumischen Nachrichten, 2. Fortzetzung, 1752,
S. 99 f. Staatsburgerliches Magazin, X, 1831, S. 915 f. Kirkehist. Saml.,
4. Rk., II, 1891—93, S. 567; III, 1893—gs, S. 827. H. Ratjen: Verzeichniss
der Handschriften der Kieler Universitåtsbibliothek, I, 1847, S. 278, 279;
II, 1848—54, S. 357. Schriften des Vereins f. schlesw.-holst. Kirchengeschichte,
2. Rk., VIII, 1926—28, S. 348; IX, 3. Hft., 1932, S. 325, 331 ff. Schleswig-
Holstein-Lauenburgisches Kirchen- u. Schulblatt, 1888, S. 179 f. E. Feddersen:
Kirchengeschichte Schleswig-Holsteins, II, 1935 ff., S. 363.
Bjørn Kornerup.
Krafse, dansk Uradelslægt, hvis ældste kendte Led er Ridderen
Niels Nielsen til Skovsbo (nævnt 1396 og 1404), der maaske var
Bedstefader til nedenn. Biskop, Magister Mogens K. (d. 1474) og
hans Broder Jesper K. (nævnt 1471 og vist endnu 1504), der var
Lensmand paa Kbh.s Slot. Hans Søn Ridderen Hans K. (1487
—1530) til Basnæs og Utterslev (Vintersborg) fik sammen med
Henrik Gjøe (d. 1533, s. d.) 1523 overdraget Forsvaret af Sjælland,
men traadte i Frederik I.s Tjeneste og blev Medlem af Rigsraadet.
Hans Sønner var Jesper K. (1522—66) til Basnæs, Lensmand paa
Riberhus, og Eiler K. (1524—99) til Egholm og Assendrup, med
hvis Sønnesøn Ritmester Otto K. (d. efter 1670) til Egholm Slægtens
Mandslinie uddøde.
Danmarks Adels Aarbog, XVI, 1899, S. 252—55; XVIII, 1901, S. 564;
XXIII, I9o6, S. 498; XXVIII, ,9, i, S. 572. ^ ^