Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Kortholt, Christian. 159
sig derpaa i Jcna, men vendte saa tilbage til Rostock, hvor han
1663 blev Professor i Græsk, s. A. Dr. theol. og 1664 Professor i
Teologi. Allerede n. A. blev han kaldet i samme Stilling til det
nyoprettede Universitet i Kiel, hvor han blev til sin Død og i høj
Grad bidrog til at drage Studenter til den unge Stiftelse. Som
Belønning for sine store Fortjenester blev han 1689 udnævnt til
Universitetets Prokansler, og fem Gange var han Prorektor. Uden
at være nogen original Begavelse fik C. K. en ikke ringe Betydning
som Universitetslærer og Forfatter. I teologisk Henseende repræsenterede
han læremæssig set afgjort den ortodoks-lutherske Linie,
men som praktisk Kirkemand hørte han til Forkæmperne for Reformretningen
inden for den lutherske Kirke, idet han varmt
ønskede, at den korrekte Læreform maatte virke til en Højnelse
af Livet. Han saa derfor med stor Bekymring paa den moralske
Nedgang, som var typisk for de lutherske Landskirker i hans Tid,
men det er uberettiget at henregne ham enten til Synkretismen
eller Pietismen. Som Forfatter udmærkede han sig ved Lærdom
og overordentlig Frugtbarhed, og han har udgivet Skrifter i alle
Teologiens Fag. Mest betydningsfuld var hans Indsats paa det
kirkehistoriske Omraade. Navnlig interesserede han sig for Oldkirken,
specielt Kristenforfølgelsernes Historie, som han har behandlet
i flere Skrifter (»Paganus obtrectator sive de calumniis gentilium
in veteres Christianos«, 1698). Ligeledes er han Forfatter af
talrige dogmatiske og polemiske Arbejder, hvori han med Skarphed
vender sig baade mod Katolikkerne (»Kohl-schwarzes Papstthum«
(1660); »Disquisitiones Anti-Baronianae« (1677) og »Romischer
Beelzebub« (1668)), de Reformerte og Deisterne (betydningsfuldt
er især »De tribus impostoribus magnis« (1680) mod
Herbert af Cherbury, Hobbes og Spinoza). Desuden stod C. K.
i udbredt Brevveksling med talrige lærde, deriblandt ogsaa flere
Danske som Johs. Brunsmand og H. G. Masius. Som ung Magister
havde C. K. 1663 søgt til Danmark og gjort et »svar Anslag paa
den her vacerende cathedram Theologicam«, som det hedder i et
Brev fra Peder Schumacher, hvori han i en mærkelig haanlig Tone
omtaler den senere saa berømte Universitetslærer. — Stik af Joh.
Friedlein efter egen Tegning og af J. C. Bocklin efter Maleri af
P. Schmidt i Kiel.
Johs. Moller: Cimbria hterata, III, 1744, S. 362—76. Wilhelm Halfmann:
C. K. Ein Bild aus der Theologie und Frommigkeit im Ausgang des orthodoxen
Zeitalters, 1930. Dånische Bibliothec, VIII, 1746, S. 566—94. Kirkehist.
Saml., 4. Rk., II, 1891—93, S. 542; VI, 1899—1901, S. 505. Dsk. Mag.,
5. Rk., II, 1889—92, S. 61. Bjørn Kornerup: Biskop Hans Poulsen Resen,