Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Krag, Dorothea. 219
betydelig. Hun skildres for øvrigt som en begavet og aandrig
Dame. der heller ikke manglede Hjerte for sine undergivne. Paa
sine gamle Dage blev hun blind, men efter en Operation 1751 fik
hun sit Syn igen. — Maleri, formentlig af H. Krock (Gisselfeld)
og af Jac. Coning (sst.). Malerier paa Egeskov og i Privateje.
Portrætteret paa Gruppebilledet af den Gyldenløve'ske Familie
(Fr.borg).
O. F. C. Rasmussen: Optegnelser om Gisselfeld, 1868, S. 188—99. Fr.
Olsen: Det danske Postvæsen indtil dets Overtagelse af Staten 1711, 1889,
S. 140—51. Louis Bobé: Slægten Ahlefeldts Historie, III, 1903, S. 148 f.
Danmarks Adels Aarbog, XVI, 1899, S. 271; XLVI, 1929, II, S. 41.
G.L.Wad (S. Nygård*).
Krag, Erik, 1620—72, til Bramminge, Oversekretær i danske
Kancelli. F. 1620, d. 22. Juli 1672 i Kbh., begr. sst. (Trin.).
Forældre: Christen Eriksen K. til Lydumgaard (1595—'645) og
Ellen Christensdatter Vind (d. 1651). Gift 28. Aug. 1653 paa
Endrupholm med Vibeke Rosenkrantz, d. 1708 el. 09 paa Fyn,
D. af Palle Rosenkrantz til Dansted (1588—1651) og Ingeborg
Nielsdatter Krabbe til Vesløsgaard (d. 1651).
Den ret ubemidlede jyske Adelsmandssøn gik fra 1630 i Sorø
Skole og rejste senere i Udlandet (immatr. i Padova 1642). 1643—53
var han Sekretær i Kancelliet, Juni 1653 blev han dettes øverste
Sekretær og var fra nu af i en lang Aarrække dets mest energiske
og kyndigste Kraft, 1657—60, da Kanslerembedet stod ubesat,
ogsaa dets virkelige Leder. 1650 fik han som Løn Dekanatet i
Ribe Domkapitel og Indtægterne af Varde Syssels Provsti. 1655—56
var han forlenet med Skivehus, 1656—-68 med Herrisvad Kloster,
1658—61 med Lundenæs. Under Taastrupfredsforhandlingerne
foreslog han Rigshofmester Gersdorff at sende Rigsraad Oluf Parsberg
til C. Ulfeldt for at vinde denne, men Raadet blev ikke fulgt.
Under Kbh.s Belejring var han med til at mønstre Garnisonen og
senere Medlem af Kvæsthusets Direktion. Sept. 1660 indstilledes
han til en af de ledige Rigsraadspladser, men Kongen lod hele
Indstillingen ligge. Der fortælles, at han under Stændermødet 1660
skal have stillet sig mindre velvilligt over for Understændernes
Fordringer og søgt at undertrykke Forslaget om Arveriget. Hvad
der vides, er, at han var til Stede ved Gersdorffs Sygeleje, da Forslaget
om Aftenen 8. Okt. bragtes denne, at han under de afgørende
Forhandlinger med Raadet gik Bud mellem Kongen og dette, at
han 16. Okt. medunderskrev Erklæringen om Haandfæstningens
Kassation og 20. Okt. hjalp Kongen, Sehested og Gabel med at