Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Koefoed, Michael. 77
Statens største Indtægtskilde, derpaa Børsskatten, den stærke Forhøjelse
af Spiritusbeskatningen og senere hele den øvrige omfattende
Udbygning af den indenlandske Forbrugsbeskatning, der
ved hans Tiltræden kun var i Spire. I Krigstiden, hvor K. stadig
stod i nøjeste Samarbejde med Brandes, blev der ogsaa paa mange
andre Omraader lagt stærkt Beslag paa hans Arbejdskraft, idet
han dels forestod hele Lovgivningen om Dyrtidstillæg til alle Statens
Tjenestemænd, dels var Formand ikke alene for de af Staten nedsatte
Vurderingskommissioner, men ogsaa for en Række af de
Nævn, som Rationeringshensynene nødvendiggjorde. Da den storpolitiske
Paaskekrise afsluttedes i April 1920 med Dannelsen af
Overformynder Friis' Forretningsministerium, indtraadte K. som
Finansminister i dette tillige med enkelte andre af Centraladministrationens
mest fremtrædende Departementschefer, men efter at
normale parlamentariske Tilstande i Maj var genoprettet og Ministeriets
Mission dermed endt, fortsatte K. i sit Embede, og der
ventede ham nu en ny, af Genforeningen skabt Opgave, idet han
som Formand for Sønderjysk Valutaraad fik Ledelsen af den store
Erstatningsydelse til Sønderjyderne for Indtægts- og Formuetab
ved Markkursfaldet. 1929 overtog han yderligere Formandsskabet
i den sønderjyske Laanekasse, ligesom han ogsaa 1933 var Formand
for det Udvalg, der forberedte Loven om Rente- og Afdragslempelser
for sønderjyske Landbrugere m. fl.
Jævnsides med denne K.s betydelige Indsats inden for Statens
Finansvæsen gaar som den anden Hovedtraad i hans Virksomhed
hans store Arbejde paa det sociale Omraade. Efter Forligsmandslovens
Gennemførelse 1910 blev K. i Kraft af sit nøje Kendskab
til og Føling med Landets sociale Forhold Statens første Forligsmand
i Arbejdsstridigheder, og det blev saaledes hans Opgave at
skaffe den nye Institution, hvis Forhandlingsform var uden Præcedens
og derfor først maatte skabes, fornøden Myndighed og
Respekt. Dette lykkedes ham fuldt ud, idet han forstod at vinde
begge Parters Tillid, og under de ofte langvarige Forhandlinger
viste han baade Taalmodighed og Smidighed, men ogsaa Fasthed,
naar Standpunkt i Konflikten var taget. Forliget efter Arbejdskampen
1911 blev det første afgørende Resultat af hans Virksomhed,
som han imidlertid af Hensyn til sit øvrige Arbejde maatte
frasige sig 1914. Da Forligsmandsinstitutionen 1922 blev omdannet
til et Tremandsraad, blev K. atter Forligsmand og var som saadan
1925 stærkt medvirkende ved Afslutningen af Landets hidtil største
Arbejdskamp. 1928 udtraadte K. paa ny, men endnu en Gang
gjorde Staten Brug af hans sociale Indsigt, idet han 1932 blev