Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

568 Lange, Johan.
begyndte tidligt at virke som Lærer ved Skoler i Kbh. og i et Par
Somre (1841 og 1843) ved Landbrugsinstituttet paa Haraldslund.
1842—44 var han Vikar for Liebmann ved Veterinærskolen og
1846—48 konst. Docent ved Sorø Akademi. I Febr. 1851 blev han
ansat som Assistent og Bibliotekar ved Botanisk Have i Kbh., og
en Maaned efter drog han ud paa en toaarig botanisk Rejse til
Sydfrankrig og Spanien, hvilket sidste Land han under mange
Besværligheder gennemrejste paa Kryds og tværs. Han vendte
hjem i April 1853 med store botaniske Samlinger. 1856 blev han
konst. Direktør for Botanisk Have, en Stilling, han beholdt, da
de botaniske Embeder, der var ubesatte siden Liebmanns Død
1856, blev endeligt besat, skønt Direktørstillingen altid før havde
været forenet med det botaniske Professorat, en Deling, der paa
flere Maader viste sig uheldig, ikke mindst derved, at der opstod
et spændt Forhold mellem Professoren, A. S. Ørsted, og L. I den
voldsomme Kampagne mod Ørsted i 1860'erne tog L. dog kun i
ringe Grad Del. Det faldt i L.s Lod at lede Flytningen af den
botaniske Have fra Charlottenborg til dens nuværende Plads, hvor
den aabnedes 1874, men det ses ikke, at han har haft videre Indflydelse
paa dens Planlæggelse. 1876 blev han med kort Varsel
afskediget af Kultusminister Fischer og var derefter udelukkende
knyttet til Veterinær- og Landbohøjskolen, hvor han ved dens
Oprettelse 1858 var blevet ansat som Docent, og hvor han virkede
til 1893, fra 1892 som Professor; Professortitlen havde han dog
faaet allerede 1860.
L. var i næsten et halvt Aarhundrede en Forgrundsfigur i dansk
Botanik. Han var den sidste Repræsentant for de ældre linnéanske
Botanikere, hvis Interesser og Kundskaber næsten helt var begrænset
til den floristiske Systematik, og de nye Retninger, som navnlig
af Warming blev taget op, blev ham fremmede. Hans Virksomhed
som Lærer var præget deraf, den blev tør og kedelig. Men inden
for sin Begrænsning var han meget vidende og en flittig Forsker,
hvis Hovedværker indtager en fremragende Plads i vor botaniske
Litteratur. Hans ret anselige litterære Produktion handler overvejende
om tre Emner: Danmarks, Spaniens og Grønlands Flora.
Allerede 1840 var L. en af de otte Stiftere af Det naturhistoriske
Selskab, der senere fik Navnet Botanisk Forening, hvis Formand
han var 1848—50 og igen efter dens Reorganisation 1865—93.
Under hans Styrelse bidrog den og dens Bytteforening i meget høj
Grad til Udforskningen af Danmarks Flora, hvortil L. evnede at
knytte en lang Række ivrige Amatørflorister. Han ansaa dette
Arbejde for Foreningens vigtigste Opgave og blev meget fortørnet,