Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Kold, Christen. III
Et Led i hans Arbejde for Børneskolen var de fjorten Dages Møder,
som han, fra 1859, l°d holde paa sin Skole i Aug. Maaned. Her
mødtes Lærere fra Friskolen, Højskolen og den offentlige Skole.
— Grundtvig fostrede Højskoletanken, K. gav den Virkelighed og
omsatte den i Arbejde paa sin egen Maade. Og Grundtvig anerkendte
K.s Maade at holde Højskole paa og vilde helst have haft
ham til Forstander for sin 1856 oprettede Højskole paa Marielyst.
Mange saa kun K.s folkelige Særheder og hans Ensidighed, men
de, der kom ind under hans Ords Magt, blev præget for Livet.
Han ønskede gennem sin Gerning at »faa Folk til at tro paa Guds
Kærlighed og Danmarks Lykke«. Kristelig og folkelig Vækkelse
var for ham Hovedsagen, Oplysning kom i anden Række. Med
Udgangspunkt i historiske Begivenheder, navnlig verdenshistoriske,
med stor psykologisk Sans og ud fra sin egen rige Livserfaring talte
han om personlige Spørgsmaal og forkyndte sin Livsanskuelse for
de unge, en dansk Sokrates, en Kender af Mennesker og en Kalder
paa det dybeste i Menneskers Sind. Han ejede en klippefast Tro
paa Guds kærlige Førelse og paa Aandens Magt gennem Ordet.
Højskolens Undervisningsfrihed værnede han. Hellere gav han
Afkald paa Understøttelse fra Staten, end han gav noget af sin
Frihed som Skolemand bort. Hvis man kan tale om Undervisningsmetode
i Forbindelse med K., saa var hans Metode den
kristelige-historiske-poetiske. K.s Personlighed var en ejendommelig
Blanding af Modsætninger. Skønt Almuesmand i sin ydre Optræden
besad han i mange Retninger en fin Aandsdannelse. Med
Særhed paa visse Omraader forbandt han et genialt Blik paa Menneskelivet.
Han var sparsommelig og nøjsom, men kunde være
yderst hjælpsom over for fattige Elever og smaa Friskoler, der
trængte til Støtte, og han gav i Foraaret 1870 frivilligt Afkald paa
Statsunderstøttede, da han ikke længer havde en saadan behov.
Han troede i Ydmyghed paa Guds Forsyn, men han ejede ogsaa
megen Selvsikkerhed. Han var ikke bange for at sige, at hans
Højskole var den bedste, og han som Følge deraf fik de bedste
Elever. Da han engang blev spurgt, hvorfor han saa bestemt
kunde vide dette, svarede han: »Jeg gør ingenting for at faa de
ringeste«. Hans Indflydelse var stor og er af varig Art. Stadig
kendes K.s Præg i Højskolens Gerning, baade den frie og den
offentlige Børneskole staar i dyb Gæld til ham. — Mindesmærker
i Ryslinge (1907, tegnet af P. V. Jensen Klint), Dalby, Dalum
og Mjolden. Hans Fødested i Thisted genrejst ved Galtrup Højskole
1936. — Maleri af P. S. Holm 1927 efter Fotografi og Instruktion
af overlevende (Fr.borg). Træsnit af H. P. Hansen