Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

464 Kuchler, Albert.
mester Christian K. (ca. 1772—1845) °S Mette Cathrine Andreasdatter
Terkelsen (Thorkelin) (ca. 1762—1849). Ugift.
K. begyndte som Snedkerlærling hos sin Fader, men søgte samtidig
Undervisning ved Kunstakademiet, hvor han gik over til
Modelskolen og derefter fik Privatundervisning hos Eckersberg.
1821 vandt han den lille Sølvmedaille, n. A. den store, og 1823 udstillede
han for første Gang, bl. a. et ikke antaget Guldmedaillearbejde.
Den lille Guldmedaille opnaaede han 1824. K.s Omraade
i disse Aar var det historiske Figurmaleri med Motiver fra det
gamle Testamente, Ossian og Oehlenschlåger. Sit Gennembrud
fik han paa Udstillingen 1828 med »En Amagerpige, som vil sælge
Frugt i en Malers Atelier« (Kunstmuseet). Vi har her et rent
Programbillede, hvor K.s to Kammerater Wilh. Bendz og Chr.
Holm figurerer i deres kunstneriske Omgivelser, og den forfjamskede
Amagerpige indføres som et humoristisk Element. Det er paa
een Gang Romantikkens Kunstnerdyrkelse og det lystige Genrebillede,
K. præsenterer os for, begge Dele formentlig under Indflydelse
fra Akademikammeraten Ditlev Blunck, der sammen med
de portrætterede dannede en lille Romantiker-Klike. Succes'en
forfulgtes med en endnu gemytligere »Scene paa Nørrefælled«,
samtidig med at Akademiuddannelsen afsluttedes med et Guldmedaillearbejde
1829, »Jesus helbreder de Syge«. Salg og Bestillinger
muliggjorde en Rejse over Miinchen til Italien 1830, skønt
Rejsestipendiet først faldt 1. Jan. 1831. Venskabet med Blunck fortsattes
i Rom, men Lystigheden ændredes gennem Sentimentalitet til
stærk religiøs Følelse, der blev afgørende for K.s kunstneriske Produktion.
Springet fra Elevforholdet til J. L. Lund over til Dyrkelse
af Nazareneren Overbeck var i Virkeligheden heller ikke langt.
Thorvaldsen viste K. meget Venskab, købte flere af hans Billeder
(Thorvaldsens Museum) og sørgede 1838 for, at K. agreeredes ved
Akademiet med Udskydelse af det pligtige Medlemsstykke til Hjemkomsten.
Hjem kom han dog aldrig, Rom indfangede ham ganske,
ikke alene kunstnerisk, men ogsaa religiøst, saa at han 1844 gik
over til Katolicismen og 1851 indtraadte i Franciskanerordenen.
Efter Prøveaar i Schlesien blev han Munk i San Bonaventura-
Klostret paa Palatin i Rom, hvor han blev boende ogsaa efter
Klostrets Ophævelse 1866, og hvor han stadig havde Forbindelse
med rejsende Landsmænd. — K.s Plads i dansk Kunsthistorie
er kun beskeden. Hans Yndest hos Samtiden skyldes mest de saare
elskværdigt opfattede Folkelivsbilleder fra Italien, hvis maleriske
Svagheder Nutiden vanskeligt kan se bort fra. Som Tegner naaede
han aldrig ud over det nydelige. — Arbejder af K. i Kunstmuseet,