Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Krossing, P. C. 385
kgl. Teater. Denne Stilling forlod han imidlertid med Ventepenge
1827, da stadige Stridigheder mellem ham og Lederen af Operaskolen,
Italieneren Siboni, gjorde det nødvendigt at skaffe Ro ved
den ene af Parternes Afgang. K. kastede sig nu over Undervisning
og blev en skattet Sanglærer ved flere københavnske Skoler, bl. a.
Metropolitanskolen og Borgerdydskolen i Kbh.; desuden gav han
Privatundervisning i Sang og havde navnlig som stiv Teoretiker
mange Elever i Harmonilære og Kontrapunkt. Som Komponist
forenede K. en ganske fin personlig Tone med stor formel Dygtighed
med Overvægt mod det sidste, hvad der nok har været medvirkende
til den næsten fuldstændige Glemsel, hans Værker er prisgivet
i vore Dage. Fra de yngste Aar stammer en Instrumentalsats,
hertil kom en Høstsalme og Høstkantate skrevet til en Kirkekoncert
i Slagelse 1814, to Reformationskantater 1817, hans egentlige
Debutværk Kantaten »Tonekunsten« 1818, opført ved »Amatørkoncerterne«
i Vildmanden paa Østergade, derefter en lang Række
andre Kantater, deriblandt »Kunzens Minde«, Korene til Holbergs
Jubelfest 1822 til Tekst af Oehlenschlåger, en Klaverkvintet, en
ganske frisk Symfoni m. m. Af Sange bør især nævnes de 1815
udkomne til Tekster af Ingemann med de kendte »Hjemve« og »Liden
Harpepiges Klage«. Bortset fra disse Sange forblev næsten alt,
hvad K. skrev, Manuskript. Hvad der endnu eksisterer, findes i
Det kgl. Bibliotek.
C. Thrane: Fra Hofviolonernes Tid, 1908, S. 341 f.
Nils Schiørring (G. St. Bricka).
Kruckow, Christence, d. 1621, Legatstifterske. Henrettet mellem
9. Juni og 4. Aug. 1621, muligvis paa Skovbakken ved Aalborg,
begr. i Sønderholm K. Forældre: Axel Nielsen K. til Aarslevgaard
(d. tidligst 1558) og Anne Mogensdatter Bielke til Bellinge. Ugift.
C. K. var som ung i Huset hos Fru Berte Friis paa Nakkebølle.
Denne døde 1582, og 1584 ægtede Enkemanden Eiler Brockenhuus
(s. d.) den unge Anne Bille. Meget tyder paa, at det var Skuffelsen
over ikke at blive den foretrukne, der gjorde C. K. til aktiv Deltagerske
i den Slags Trolddomskunster, hvis Virkningsfuldhed for
de fleste i Datidens Danmark stod som utvivlsom. Alle Fru Annes
femten Børn var dødfødte eller døde kort efter Fødselen, og da
hun gik en af Gaardens Piger paa Klingen, tilstod 1596—97 denne
og en Medtjenerske, at de sammen med C. K. og paa dennes
Anstiftelse havde øvet alskens ondsindet Trolddom mod Fru Anne
i Tiden omkring hendes Bryllup. De to Piger blev brændt, men
C. K.s adelige Slægt fik — trods hendes Tilstaaelse paa et enkelt
Dansk biografisk Leksikon. XIII. Febr. 1938. 25