Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

144 Korch, Morten.
kun undtagelsesvis i sine Romaner. Alligevel finder man i Bøger
som »Guldglasuren« (1912), »Sejrgaarden« (1913), »En Husmand«
(1915), »En Æreskrans« (1916), »Kongemøllen« (1918), »Fru Sara
paa Enø« (1919), »Der brænder en Ild« (1920), »Uhrene i Rørby«
(1921), »Junker & Co.« (1922), »Det gamle Guld« (1923), »Perler
paa Snor« (1927), »Imorgen faar vi Sol« (1933), »Fruen paa
Hamre« (1937) o. fl. a. sund og styrkende Folkelæsning, der virker
indtagende ved den blide Religiøsitet og det lyse Livssyn, der
er Forfatterskabets vigtigste Kendemærke; hertil kommer en livlig,
omskiftende Handling, der dækker over den Mangel paa Nuancer,
som ofte er følelig nok i Menneskeskildringen. K. har desuden
skrevet en Række folkelige Skuespil, hvoraf kan fremhæves »Det
gamle Guld«. — R. 1936. — Tegning af Gerda Ploug Sarp 1933.
Den dansk-norske Gren af Familien Rye, 1882, S. 79. Selvbiografi i Dansk
Forfatterforening 1894—1919, 1919, S. 190. J. Brøndum-Nielsen i Forord til
Godtfolk, I, 1920. A. Dolleris: Danmarks Boghandlere, IV, 1919, S. 208 f.
Fyns Tidende 19. Sept. 1923. Politiken 24. Sept. 1933. Berl. Tid. 1. Febr.
:933 og 6. jan. 1936. ^ ^ ^
Korfitzen (Korfitsen), Svend Johan Valdemar, 1840—1900, Forfatter.
F. 3. Febr. 1840 i Kbh. (Holmens), d. 18. Marts 1900 sst.,
begr. sst. (Holmens). Forældre: Instrumentmager Johan Peter
Thomas K. (1807—82) og Hanne Tærgesen (1811—47). Ugift.
K., der først blev sat i Borgerdydskolen i Kbh. og senere i det
v. Westenske Institut, blev Student 1858, begyndte at studere
Medicin og debuterede 1862 — under Mærket »Niels Griffel« —
med nogle i alt Fald velformede Vers. 1864 meldte han sig som
frivillig, blev Underskibslæge paa Fregatten »Tordenskjold«, der
deltog i Blokaden af nordtyske Havne, og udfyldte sin rigelige
Fritid med letskrevne Korrespondancer til »Fædrelandet« under
Mærket »Svend Søvant« (samlet 1865 og 1866 i »Til Orlogs«, I—II).
Efter Hjemkomsten opgav han at studere videre og levede siden
som Journalist og Litterat. For Frbg. Morskabsteater og andre
Forstadsscener skrev eller bearbejdede han omkring 1870 henved
halvhundrede Smaastykker, hvoraf Farcen »Jochum« gik videre
til Folketeatret og her — takket være Otto Zinck, der udførte
Titelrollen, og Conrad Møller, der forsynede den med nye Kupletter
— opnaaede ca. 100 Opførelser. Det versifikatoriske Talent
skaffede i Slutningen af 70'erne K. Plads ved »Punch«, hvor han
— bl. a. under Mærket »Satyr« — en Tid blev Højres hvasseste og
vittigste Pen over for Det forenede Venstre. Foruden enkelte, nu
ganske glemte Smaafortællinger (»En Skibbruden« (1870), »Kærlig-