Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Lange, H. O. 559
1930. — R. 1927. — Maleri af Jul. Paulsen paa Nordisk
Fjerfabrik.
Børsen 19. Marts 1926, 30. April 1937. /». Koch Jensen.
Lange, Hans Wilhelm, 1815—73, Teaterdirektør. F. 18. Jan.
1815 i Kbh. (Helligg.), d. 29. Jan. 1873 sst. (Frue), begr. sst.
(Garn.). Forældre: Skomagermester Peter Casper I.. (1784—1852)
og Flimine Magdalene Bryde (1790—1864). Gift i c 24. Juli 1835
i Kristianssand med Skuespillerinde Juliana Maria Michaelsen, f. 4.
Juni 1799 i Kbh. (Petri), d. 14. Jan. 1866 sst. (Garn.), D. af
Skræddermester Christian Frederik M. (ca. 1768—1841, gift 2°
181 o med Charlotte Svendsdatter) og Johanna Christina Jiirgensen
(ca. 1778—1808). 2 0 19. Okt. 1867 i Kbh. (Garn.) med
Skuespillerinde Julie Lumbye (se Hansen, Julie).
Udgaaet fra fattige Kaar — der var ti Børn i Hjemmet — blev
L. allerede før sin Konfirmation sat i Vinhandlerlære, senere forsøgte
han at blive Konditor, men gav saa efter for Teaterlysten
og debuterede ved Titchens Selskab i Vordingborg 5. Maj 1832
som Baronen i »Den skinsyge Ægtemand«. Noget Dannelsesgrundlag
havde han ikke at bygge paa, men et lyst Hoved, megen Energi
og et udmærket Sceneydre, der overalt i Provinserne, hvor han ved
J. P. Mullers Selskab spillede Folkekomediehelte (bl. a. Titelrollerne
i »Don Cæsar de Bacan« og »Ørkenens Søn«), skaffede ham
Kendenavnet »Smukke-Lange«. Professor C. Molbech saa ham
optræde i Lund og udvirkede 9. Jan. 1839 en Debut for ham paa
Det kgl. Teater som Luceval i »Frierens Besøg«, men skønt Direktionen,
hvori Molbech havde Sæde, stillede sig velvilligt over for
ham, foretrak L. det frie Liv uden for Statsscenen med dets Muligheder
for hans friske Initiativ. Som Skuespiller i Odense vandt
han bl. a. Kronprins Frederiks Bevaagenhed; han anbefalede ham
til en kgl. Bevilling, og 30. Juli 1845 startede L. i Helsingør med
»Kong Renés Datter« og »En Komedie i det Grønne« sit eget Selskab,
der rummede udmærkede unge Talenter (f. Eks. Kr. Mantzius,
Chr. Schmidt og Wilh. Wiehe) og snart blev Provinsens bedste;
hans Ry som Leder bredte sig til Hovedstaden, og 2. Juledag
1848 aabnede han i Carstensens mislykkede »Vinter-Tivoli«, Casino,
Kbh.s første Privatscene inden for Voldene med Nestroys Tryllefarce
»Talismanen« paa Programmet. Trods Modstand og Vanskeligheder
lykkedes det L. at skabe et levedygtigt Foretagende, der
byggedes paa Opførelsen af Folkekomedier og Sangspil. H. C.
Andersen (»Mer end Perler og Guld«, »Ole Lukøje«), C. Hostrup