Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

166 Krabbe, Anne.
Danmarks Adels Aarbog, IV, 1887, S. 95 f.; XLV, 1928, II, S. 17. Fra
Randers Amt, XX, 1926, S. 5—60. Aarb. f. nord. Oldkyndighed, 1926,
S. 77—98. Festskrift til Kr. Erslev, 1927, S. 323—27. Personalhist. Tidsskr.,
9. Rk., II, 1930, S. 26—35. Nordisk tidskr. for bok- och biblioteksvåsen,
XIX, 1932, S. 9—12. Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis,
2. Rk., VIII, 1936, S. 498—507. Lis Jacobsen og Erik Moltke: Danmarks
Runeindskrifter, 1938, Sp. 148. D D ...
ri. raulll.
Krabbe, Christopher, 1833—1913, Politiker. F. 20. Juli 1833
paa Holgershaab, Falster, d. 22. Maj 1913 i Hellerup, begr. i
Finderup ved Viborg. Forældre: Godsejer Frederik Anton Monrad
K. (1808—81) og Vilhelmine Nyrop (1799—1876). Gift 1.
Nov. 1861 i Kbh. (Trin.) med Malerinden Marie Dorothea Boesen,
f. 8. April 1837 paa Højergaard i Herlev ved Kbh., d. 11. Juni
1918 i Ærøskøbing, D. af Gaardejer, Instrumentmager Joachim
B. (1803—77) og Henriette Cathrine Knudsen (1805—65, gift
1° 1824 med Elev ved Det kgl. Teater, senere Told- og Konsumtionsbetjent
i Kbh. Carl Christian Wolberg, 1804—33).
K. blev Student 1852 fra Sorø og cand. juris 1859. Han var
tidligt politisk interesseret i Venstreretning og kom straks efter
Eksamen ind paa journalistisk Virksomhed, var 1859—61 Redaktør
af »Fyns Avis« og April—Juni 1863 af det københavnske Dagblad
»Danmark«, der efter først at have været ejet af Hall var overgaaet
til Blixen-Finecke. Under en Pennefejde med »Berlingske
Tidende« vakte K. Opsigt ved et personligt Overfald paa dette
Blads Redaktør H. Buchheister. Marts 1863 udgav han under
Mærket Saxo Politicus Pjecen »Kort Udsigt over Danmarks Historie
1864—65«, et vittigt og snertende Angreb paa de nationalliberale
Førere og deres famlende Politik over for Tyskland og Sverige.
1864—68 var K. Medarbejder ved »Fædrelandet« og samtidig et
Par Aar Fuldmægtig hos Balth. Christensen, gik derefter helt over
i juridisk Virksomhed, blev 1868 Prøveprokurator, 1870 Overretsprokurator,
1871 Birkedommer paa Fejø, 1876 Byfoged og
Borgmester i Grenaa, 1883 i Skive, 1886 Herredsfoged i Lysgaard
m. fl. Herreder med Bolig i Kellerup, fra hvilket Embede han tog
sin Afsked 1909. 1881—92 ejede han Hald ved Viborg.
Allerede 1861 var K. traadt aktivt ind i Politik, idet han stillede
sig til Folketinget i Brobyværk, men trak sig tilbage inden Afstemningen.
1864 valgtes han i Kalundborg og beholdt Kredsen, til
han 1884 undlod at stille sig; 1864—66 var han tillige Medlem af
Rigsraadet. Han var Ejderdansk, Skandinav og Frihedsmand med
Tilknytning til Bondevennerne, udtalte sig Aug. 1864 mod »Systemet
af 15. Nov.« og var under Grundlovsforhandlingerne en af