Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

3§o Kroman, K.
tionalmusæet i Kbh.« (Aarbøger f. nordisk Oldkyndighed og Hist.,
1902 (opr. paa Fransk i Vidensk. Selsk. Forhandl., s. A.)) og »Et Par
afsluttende Bemærkninger« (sst., 1904); »Fircifrede Logaritmer og
Antilogaritmer« (1902); »Den nye danske Skolegymnastik« (s. A.);
»Begrebet »det etiske«. Undersøgelser angaaende Muligheden af en
videnskabelig Etik« (Univ. Progr., 1903), udg. n. A. som »Etik.
I. Den almindelige Etik« (overs, paa Tysk s. A.); »Some Remarks
regarding the Measuring and the Time-Allowance Questions for
Racing Yachts« (1905); »Den aposterioriske Sandsynlighed« (Vidensk.
Selsk. Forhandl., 1908); »Skrueskibet og de gængse Skrueteorier«
(Ingeniøren, Jan.—Marts 1912); »Organisk Mekanik«
(Gymnastisk Selsk.s Aarsskr., s. A.); »Relativitetsprincipet« (Fysisk
Tidsskr., 1916 og 1917); »Laws of Muscular Action« (Vidensk.
Selsk. Meddel., 1917; paa Dansk i Gymnastisk Tidsskr., s. A.);
»Matematikken og Erkendelseslæren. Til Belysning af den »ikkeeuklidiske«
Geometris Oprindelse« (1920; paa Engelsk i Vidensk.
Selsk. Meddel., s. A.); »Fr. Macody Lund og Genrejsningen af
Trondhjems Domkirke« (s. A.); »Plantrigonometri« (n. A.);
»De store forbogstaver« (1922); »Genrejsningen af Trondhjems
Domkirke« (1923); »Musik og Matematik« (Ingeniøren, s. A.); »Det
menneskelige Øjes Bevægelser. Udgivet af Gymnastisk Selskab«
(s. A.; paa Engelsk i lidt ændret Form i Acta ophthalmologica, n. A.);
og »Trænges der til en ny Reformation?« (Politiken 18.—20. Juni
s. A.). Til hans Forfatterskab hører endvidere en Række fortrinlige
Biografier over danske Filosoffer i »Dansk biografisk Lexikon« og
det selvbiografiske »Fra Studentertiden« i Samleværket »Minder fra
Studenterdagene« (1924).
K.s filosofiske Arbejder fra hans første Manddomstid betegner
en Kursændring inden for dansk Filosofi ved deres bestemte Afvisning
af metafysiske (»lyriske«) Spekulationer og stærke Fremhævelse
af, hvor nødvendigt det er for den Filosofi, der vil bære Navnet
Videnskab, at tilegne sig den naturvidenskabelige Forsknings Eksakthed
og Besindighed. Vel orienteret i de filosofiske Problemer (blandt
Filosofferne nævner han med Forkærlighed Kant, Lotze og Stuart
Mill) og med betydelig Indsigt i Matematik og Fysik tog han en
Række fundamentale erkendelsesteoretiske Spørgsmaal op til en
indgaaende Undersøgelse, der i lige Grad vidner om hans klare
og skarpe Tænkning og hans fortræffelige Fremstillingsevne. Som
Erkendelsesteoretiker skelner han mellem formale Videnskaber, der
er aprioriske og angaar Objekter, vi selv har skabt ved Definition
(f. Eks. de matematiske Begreber), og reale Videnskaber, der er
empiriske og angaar forefundne Objekter (3: Erfaringsgenstande).