Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

446 Kuhlau, Frederik.
dels og ikke mindst til den dramatisk spændte, voldsomt accentuerede
musikalske »Revolutionsstil«, som kulminerede i Cherubinis
Musikdramatik med dens meget dristige, kromatisk betonede
Harmonik og dens stort anlagte, ofte stærkt symfonisk gennemarbejdede
Sats, især i Ensemblerne. I »Røverborgen«, der emnemæssigt
tilhører den lige fra Revolutionstiden saa yndede Kategori
»Befrielsesoperaen«, dominerer typisk nok de større, paa dramatisk
vigtige Knudepunkter anbragte Ensemblesatser, jævnsides enkelte
Arier, formede som bredt anlagte, stærkt bevægede flersatsede Soloscener
og strofiske Sange i typisk Syngespilstil. Disse sidste viser
K.s Evne til ogsaa i knap Form at give en træfsikker Karakteristik
f. Eks. i de »skumle« Røveres Sange, den gamle Ridder Bernhards
komiske Vise »Mit Barn paa Bryllupsdagen«, hvor K. ligefrem er i
Pagt med dansk Syngespiltradition, eller i Adelheids lyriske Romance
»Kong Ludvig drager med sin Hær«, holdt i tidstypisk fransk
6 /8 Mol-Chansontone. Det kosmopolitiske Drag, der allerede er over
»Røverborgen«, og som i stigende Grad kom til at præge K.s
Produktion, hænger nøje sammen med Komponistens hele urolige,
impulsive Temperament og faar yderligere Næring gennem en
Række store Rejser, bl. a. til Sverige, hvor han blev Medlem af
det musikalske Akademi. Betydningsfulde blev dog især de to store
Rejser 1821 og 1825. Paa den første, der vist oprindelig gjaldt
Italien, ankom han til Wien midt i den altoverskyggende Rossinirus
og tager interessant nok, set paa Baggrund af hans egen gradvis
stigende Rossini-Paavirkning, i et Brev kategorisk Afstand fra
Succes-Maestroen, i hvis Operaer, navnlig »Den tyvagtige Skade«,
Trompeter uophørligt knaldede, Pauker tordnede og Stor- og Lilletromme,
Bækken og Triangel larmede i den Grad, »at man maatte
kalde Vagtparaden for blid Musik«. Paa den anden Rejse til
Wien naaede K. det saa længselsfuldt imødesete Maal: Mødet
med Beethoven. Det skete i Baden, hvor Beethoven var paa
Kurophold; alt gik overordentlig gemytligt til, man strejfede
rundt i Bjergene, Champagnen flød, og man kappedes om at
komponere Kanons, et Felt, paa hvilket K. var berømt viden om.
K., der 1814 tog sine Forældre og sin yngste Søster herop,
kæmpede Livet igennem med Pengesorger. Ofte bliver denne Kamp
ligefrem tragisk, som naar han f. Eks. maatte sælge sig paa haarde
Vilkaar til de førende Musikforlag og skrive Modemusik, hvor
han var bundet til en gængs, letløbende, lidt udvendig Stil, ja endog
til bestemte Antal Tryksider. 1816 ansattes han imidlertid under
Kunzens Sygdom som Syngelærer ved Teatret i dennes Sted, men
nedlagde dog Hvervet kort Tid efter, da Claus Schall, hvem K.