Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Kok, Johannes. 103
parten af et Hundredaar«. Han fordybede sig ogsaa i Studiet af
Luther og udgav »Livets Kamp, en Opbyggelsesbog efter Luthers
Skrifter«, som kom i to Udgaver. Hans Bog »Det hellige Land og
dets Nabolande« (1878) fremkaldte en Indsigelse af Overrabbiner
Dr. A. A. Wolff, og i det hele var hans teologiske Skribentvirksomhed
alt andet end fredelig. I Bladartikler angreb han den grundtvigske
Retning og udgav 1874, som Modtræk mod det af Roskilde
Konvent udarbejdede Tillæg til Salmebogen, et andet Tillæg, da
han fandt Konventets Tillæg alt for Grundtvig-præget. Han oplevede
da heller ikke at se dette indført i Kbh. Foruden ved sine
Opbyggelsesbøger og sin Polemik virkede han fra 1874 som et
virksomt Medlem af og Sekretær for Det danske Bibelselskab.
En helt anden Side af K.s Forfatterskab er den, som har sprogligtnationalt
Sigte. Han blev under sin Præstetid i Sønderjylland
stærkt nordisk indstillet (hvad der bl. a. fik det Udtryk, at han
efter 1864 ændrede sin tyskfødte Faders Familienavn fra Koch til
K.). Allerede 1859 skrev han i »Slesvigske Provincialefterretninger«,
1, en Afhandling om den mellemslesvigske Slette og dens Beboere,
som ikke var uden Fortjeneste, men dog ikke naaede ind til Kernen;
den blev Anledningen til, at Feilberg i samme Tidsskrift
(IV, 1863) skrev sin udmærkede Skildring »Fra Heden«. Derefter
fulgte hans store Værk om »Det danske Folkesprog i Sønderjylland«,
I (1863); i dette Bind findes den egentlige Behandling af Folkesproget,
som overalt sammenlignes med tilsvarende Former og Ord i de
forskellige nordiske Sprog. Sin største Fortjeneste har Værket ved de
næsten altid paalidelige Oplysninger om Folkesproget — desværre
sjældent stedfæstede —, medens den etymologiske Behandling allerede
ved Fremkomsten var forældet. Bedre behersker han Stoffet i
2. Bind (1867), som behandler sønderjyske Person- og Stednavne.
Særlig til Stednavnene har han samlet et værdifuldt Sammenligningsmateriale.
Som en Art 3. Bind kom 1870 en stor og værdifuld
Ordsprogsamling paa omkring 2000 Numre, der er holdt saa nær
op ad Folkesproget, at de kan gøre Tjeneste som Sprogprøver.
At der ligger et stort Arbejde bag disse Bøger, er tydeligt nok, og
der kan siges meget til Undskyldning for deres svage Sider; ikke
blot Lyngby, men ogsaa Hagerup er dog her langt sikrere. De
sprogligt-skandinaviske Interesser gjorde det naturligt, at K. var
med paa det nordiske Retskrivningsmøde i Stockholm 1869. Ligeledes
var han med til at stifte Universitetsjubilæets danske Samfund,
hvor han kom ind i Styrelsen og fra 1885 til sin Død var Formand.
— Tit. Professor 1882. — R. 1878. — Træsnit 1873 og af C.
Hammer 1882.
Nutiden 2. April 1882. 111. Tid. 30. Jan. 1887. Marias Kristensen.