Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Kruse, Jens William. 407
Kruse, Jens William, 1775—1823, Skuespiller. Døbt 19. Juni
1775 i Kbh. (Trin.), d. 16. Febr. 1823 sst. (Trin.), begr. sst. (Ass.).
Forældre: Haarskærer, senere Teaterkontrollør Johan Gottfred K.
(ca. 1735—90) og Inger Marie Svane (ca. 1735—1800). Gift 10.
Jan. 1804 i Kbh. (Nic.) med Lovisa Augusta Frautz, f. 22. Dec.
1781 i Kbh. (Nic), d. 9. Aug. 1847 i Ørslund, Samsø, D. af
Billardholder, senere Toldbetjent Johan Henrich F. (ca. 1742
—-1802, gift i° med Benedicte Marie Leptin, ca. 1739—"77) og
Marie Kreil (1755—1848, gift 2° ca. 1800 med Fuldmægtig, senere
Auditør ved det borgerlige Artilleri Hans Christoffer Sonnin,
1750—1811).
K. var en brutal Kunstnernatur, et Eksempel paa Talentets
Uafhængighed af Kundskaber. Hans Dannelse var ringe, da han
25. April 1797 debuterede som Smeden Bastian i Syngestykket
»De forliebte Haandværksfolk«, men han viste sig i Besiddelse af
en udmærket Basstemme, der siden skaffede ham et betydeligt
Repertoire i den lettere Opera, og han røbede en myndig Personlighed,
hvis Evne til at leve i den givne Situation var fænomenal.
Hans Naturtalent og Fantasi lod ham instinktivt fremdrage det
centrale, det typiske i Figurerne og dækkede til Dels over hans
Plumphed og Mangel paa Kultur. Men i sin Samtids Dragt virkede
han ufin; han skulde ses i Kostume som Karakterfremstiller, for at
den stærke Vælde, der boede i ham, en myndig Urokkelighed,
kunde udnyttes til Kunst. Ærkebispen i »Axel og Valborg« spillede
han med imponerende Højhed, ligeledes den snilde Biskop Popo
i »Palnatoke« og adskillige andre Prælater, som endog fængslede
Tilskuere, der havde set saadanne Typer i de katolske Lande.
K.s Repertoire var meget omfattende, det strakte sig fra Holbergs
Arv og Studenstrup i »Den ellevte Juni« over den skinsyge Mazetto
i »Don Juan« til den snurrige gamle Poul i »Ungdom og Galskab«.
1813 kaldte Direktionen ham »en høj fortient Skuespiller, vor i
alle tre Skuespilarter saa uundværlige K.«. Overalt beundrede man
den Sikkerhed, hvormed han i brede Linier karakteriserede baade
tragiske og komiske Figurer; Bournonville vidner, at han i mange
Roller aldrig er blevet erstattet, f. Eks. som Forvalteren i »Gulddaasen«.
Han vilde være blevet et af Teatrets store Navne, hvis
han ikke i det daglige Liv havde tilsidesat ethvert Hensyn til sit
Helbred; allerede ved 40 Aars Alderen begyndte hans Nedgang,
og da han var uden Forbindelse med det intellektuelle Liv, tog
den Fart; han mistede Hukommelsen, forfaldt og optraadte sidste
Gang 10. Maj 1821 som Poeten i »Barselstuen«. Den udmærkede
Kunstner døde som et Vrag i stor Fattigdom, og Skifteretten