Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

454
Kunckel, Johan.
Kunckel (v. Lowenstern-Kunckel), Johan, ca. 1630—1702, Kemiker.
F. ca. 1630 i Hiitten ved Rendsborg, d. 20. Marts 1702
paa Dreissighofer, Livland. Faderen, der formentlig var af livlandsk
Slægt, var Kemiker og Alkemist hos Hertug Frederik III.
af Gottorp. Gift (?).
J. K. kastede sig fra sin Ungdom over kemiske Studier, blev,
som dengang naturligt, uddannet i Farmaci, men besøgte samtidig
ivrigt Glasværker og studerede Metallernes Kemi med alkemistisk
Formaal. Næsten hele sit Liv var han ansat hos forskellige fyrstelige
Personer som Medhjælper ved deres alkemistiske Forsøg, saaledes
fra 1659 hos Hertugerne Frans Carl og Julius Henrik af
Lauenburg som Kammertjener, Kemiker og Farmaceut og derefter
hos Kurfyrst Johan Georg II. af Sachsen som Leder af dennes
Laboratorium i Dresden. Han maatte forlade denne Plads, fordi
hans Fjender beskyldte ham for at have fundet »De Vises Sten«
og holde den hemmelig, og holdt nu i kort Tid, 1677—79> Forelæsninger
over Eksperimentalkemi ved Universitetet i Wittenberg,
hvorpaa han modtog Ansættelse i Berlin hos Kurfyrst Frederik
Vilhelm som Alkemist og Leder af Glasværkerne og Laboratoriet.
Inden for Glasindustrien gjorde han flere betydningsfulde Opfindelser
angaaende Fremstilling af farvet Glas, der gjorde ham til en
velhavende Mand, men ogsaa skaffede ham mange Misundere,
som efter Kurfyrstens Død synes at have foraarsaget en Ildebrand,
der ødelagde hans Laboratorium og Glashytte. Han forlod nu
Berlin og købte sig en Herregaard, men allerede 1688 tog han
efter Indbydelse af Karl XI. til Stockholm. Her blev han udnævnt
til Bjergraad og 1693 adlet under Navnet v. Lowenstern(-K.).
Han blev i Sverige næsten til sin Død, der indtraf paa hans
Gods i Livland. J. K. var en dygtig Eksperimentator. Særlig maa
nævnes hans Fremstilling af Fosfor (der vel var kendt tidligere,
men holdtes hemmelig) og, som ovenfor nævnt, af Kunstglas.
Derimod er Teori og Ræsonnement hans svage Side. Han var
opdraget som Alkemist og troede selv paa Muligheden af Metalforvandling,
men da han var ærlig i sine Undersøgelser, lykkedes
det ham at afsløre flere alkemistiske Bedragerier. Trods dette optog
Academia Leopoldina-Carolina naturæ curiosum ham som Med-
1 em under Navnet »Hermes III«. Hans vigtigste Skrifter er »Niitzliche
Observationes oder Anmerkungen von den fixen und fliichtigen
Salzen« (1676), »Chymische Anmerkungen« (1677), »Ars
vitraria experimentalis« (1679) og især den indholdsrige og for
Metallernes ældre Historie vigtige »Laboratorium chymicum«, som
han allerede tidlig paabegyndte, men først fuldendte i Stockholm,