Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

2l8 Krag, Anders.
Tidens strengeste videnskabelige Fordringer; i Praksis hørte han til
Formidlerne mellem den Galen'ske og den Paracelsiske Skole. I det
hele taget var han ingen ensidig Partigænger, ej heller nogen absolut
Forkætrer af Aristoteles. Indgribende Betydning har han næppe
haft her hjemme, hvor Ramismen aldrig blev dominerende; men
han er et interessant Tidsfænomen, dels ved sin Fordomsfrihed,
dels som et Vidnesbyrd om en stor europæisk Bevægelses beskedne
Indslag i dansk videnskabelig Kultur.
J. D. Herholdt og F. V. Mansa: Samlinger til den danske Medicinal-Historie,
I, 1835, S. 35—-43. H. F. Rørdam: Kbh.s Universitets Hist. Registeret i III,
1873—77, samt IV, 1868—74, S. 299 f., 332 f., 365. J. Paludan: Fremmed
Indflydelse paa den danske Nationalliteratur, I, 1887, Registeret. p p //•
Krag, Dorothea (Dorte), 1675—1754. F. 27. Sept. 1675, d. 10.
Okt. 1754 paa Gisselfeld, begr. i Eckernførde K., D. af Oberst
Mogens K. (s. d.) og 2. Hustru. Gift 1° n. April 1694 med
Gehejmeraad Baron Jens Juel (s. d.). 2 0 25. Maj 1701 paa
Kbh.s Slot med Generalfelttøjmester Christian Gyldenløve, Greve
af Samsøe (s. d.). 3 0 1. Juni 1715 paa Gisselfeld med senere Gehejmekonferensraad
Hans Adolf Ahlefeldt til Bukhagen, f. 24.
Okt. 1679 i Kiel, d. 3. Okt. 1761 i Kbh., Søn af Gehejmeraad
Joachim A. (s. d.) og Hustru.
Efter sin 2. Mands Død beholdt D. K. paa otte Aar det ham
1685 overdragne danske Postvæsen. I Modsætning til sin Mand,
der rigtignok ikke havde haft synderlig Lejlighed til at tage sig
af denne Institution, ofrede hun den megen Opmærksomhed, ikke
just af Interesse for Postbesørgelsen og Postgangen, som der med
Føje jævnlig klagedes over, men af Hensyn til Indtægterne, som
hun, hvis Paaklædning i et enkelt Aar — og det endda et Sørgeaar
— omtrent opslugte Indkomsten af Gisselfeld Gods, altid havde
Brug for. Overlod hun end den egentlige Administration til en
Direktør, saa greb hun dog stærkt ind i Forretningerne, naar det
drejede sig om hendes Fordel. Nødig afstod hun derfor Postvæsenet
1711, da Tiden var omme, uagtet hun fik 12000 Rdl.
og en aarlig Pension af 4000 Rdl., som efter Kongens Bestemmelse
1723 gik over paa hendes ældste Søn, Chr. Danneskiold-
Samsøe; det var en ringe Sum i Forhold til, hvad Postvæsenet
aarlig havde indbragt hende. I Henhold til Gyldenløves Testamente
vedblev »hendes høje Naade« at residere paa Gisselfeld,
selv efter at hun havde indgaaet sit tredie Ægteskab, og da hendes
Mand var lige saa ødsel som hun, var Godset ved hendes Død
i en jammerlig Forfatning og Gyldenløves Børns Formue reduceret