13.12.2012 Views

Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kriiger, H. A. 421<br />

Det var som den praktisk dygtige <strong>Bonde</strong>, K. først blev kendt og<br />

agtet. Men hurtigt blev hans Kræfter taget i Brug ogsaa paa<br />

andre Felter. 1846 blev han Kredsformand for den slesvigske<br />

Forening for Bevtoft, Agerskov og Toftlund Sogne, og 1847 valgtes<br />

han til Stænderdeputeret for 1. slesvigske Valgkreds. Han kom<br />

dog foreløbig ikke til at tage Sæde i Stænderne, idet disse ikke<br />

blev indkaldt før Krigen. Lige ved Oprørets Begyndelse fløj K.s<br />

Navn over Lande. Ved Hertugdømmernes Stænders Fællesmøde<br />

i Rendsborg 18. Marts 1848 havde han givet Møde som den eneste<br />

dansksindede foruden Agent Jensen fra Flensborg, og han protesterede<br />

her i denne ophidsede Forsamling dristigt mod Beslutningen<br />

om Slesvigs Indlemmelse i det tyske Forbund: »Det er klart<br />

af alt, hvad her er sket, at de Herrer helt overser, at langt over<br />

Halvdelen af Slesvigs Indbyggere er dansk og dansksindet og vil<br />

ikke ind i det tyske Forbund, men vil fremdeles blive ved og<br />

knyttes fastere til Kongeriget Danmark«. Straks efter sin Hjemkomst<br />

manede han i et Opraab sammen med Nis Lorenzen og<br />

Laurids Skau sine Landsmænd til trofast at staa sammen med<br />

Kongeriget, og paa et Folkemøde i Agerskov nogle Dage efter fik<br />

han vedtaget et Forslag om Oprettelse af en Landstorm — uden<br />

at det dog fik praktisk Betydning. Selv maatte han efter Slaget<br />

ved Slesvig forlade sit Hjem. Han opholdt sig under det meste af<br />

Krigen ved den danske Hær og kom til at yde det danske Efterretningsvæsen<br />

værdifulde Tjenester. Bl a. sluttede han et nært<br />

Venskab med Oberst Læssøe under Ryes Tilbagetog 1849.<br />

1851 blev K. Medlem af Notabelforsamlingen i Flensborg og<br />

genvalgtes kort efter til Stænderdeputeret for sit gamle Distrikt,<br />

som han fortsat repræsenterede indtil 1864. I Stænderne fik han<br />

under en voksende Rivalisering med Laurids Skau efterhaanden<br />

en Førers Plads ved Siden af denne. I de første Samlinger søgte<br />

han at samle Bønderne fra begge nationale Lejre i et Samarbejde<br />

om praktiske Forhold — han fik bl. a. vedtaget et Forslag om<br />

Ophævelse af det navnlig i Sydslesvig ilde anskrevne Gendarmeri<br />

— men da senere de nationale Modsætninger tilspidsedes, optraadte<br />

han med lidenskabelig Voldsomhed mod det slesvigholstenske Flertal.<br />

Han var samtidig Medlem af Rigsraadet fra dets Oprettelse<br />

(1855), og ogsaa her virkede han med praktiske Forslag til Gavn<br />

for sin Hjemstavn; bl. a. fik han overført visse Indtægter fra Fælleskassen<br />

til Landsdelens særlige Kasser. Han paavirkedes i disse Aar<br />

gennem Tscherning og Gert Winther i stærk demokratisk Retning,<br />

og baade i Rigsraadet og i Stænderne stillede han Forslag om<br />

Stænderklassevalgenes Afløsning af Valg paa den almindelige Valg-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!