13.12.2012 Views

Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Kriiger, H. A. 421<br />

Det var som den praktisk dygtige <strong>Bonde</strong>, K. først blev kendt og<br />

agtet. Men hurtigt blev hans Kræfter taget i Brug ogsaa paa<br />

andre Felter. 1846 blev han Kredsformand for den slesvigske<br />

Forening for Bevtoft, Agerskov og Toftlund Sogne, og 1847 valgtes<br />

han til Stænderdeputeret for 1. slesvigske Valgkreds. Han kom<br />

dog foreløbig ikke til at tage Sæde i Stænderne, idet disse ikke<br />

blev indkaldt før Krigen. Lige ved Oprørets Begyndelse fløj K.s<br />

Navn over Lande. Ved Hertugdømmernes Stænders Fællesmøde<br />

i Rendsborg 18. Marts 1848 havde han givet Møde som den eneste<br />

dansksindede foruden Agent Jensen fra Flensborg, og han protesterede<br />

her i denne ophidsede Forsamling dristigt mod Beslutningen<br />

om Slesvigs Indlemmelse i det tyske Forbund: »Det er klart<br />

af alt, hvad her er sket, at de Herrer helt overser, at langt over<br />

Halvdelen af Slesvigs Indbyggere er dansk og dansksindet og vil<br />

ikke ind i det tyske Forbund, men vil fremdeles blive ved og<br />

knyttes fastere til Kongeriget Danmark«. Straks efter sin Hjemkomst<br />

manede han i et Opraab sammen med Nis Lorenzen og<br />

Laurids Skau sine Landsmænd til trofast at staa sammen med<br />

Kongeriget, og paa et Folkemøde i Agerskov nogle Dage efter fik<br />

han vedtaget et Forslag om Oprettelse af en Landstorm — uden<br />

at det dog fik praktisk Betydning. Selv maatte han efter Slaget<br />

ved Slesvig forlade sit Hjem. Han opholdt sig under det meste af<br />

Krigen ved den danske Hær og kom til at yde det danske Efterretningsvæsen<br />

værdifulde Tjenester. Bl a. sluttede han et nært<br />

Venskab med Oberst Læssøe under Ryes Tilbagetog 1849.<br />

1851 blev K. Medlem af Notabelforsamlingen i Flensborg og<br />

genvalgtes kort efter til Stænderdeputeret for sit gamle Distrikt,<br />

som han fortsat repræsenterede indtil 1864. I Stænderne fik han<br />

under en voksende Rivalisering med Laurids Skau efterhaanden<br />

en Førers Plads ved Siden af denne. I de første Samlinger søgte<br />

han at samle Bønderne fra begge nationale Lejre i et Samarbejde<br />

om praktiske Forhold — han fik bl. a. vedtaget et Forslag om<br />

Ophævelse af det navnlig i Sydslesvig ilde anskrevne Gendarmeri<br />

— men da senere de nationale Modsætninger tilspidsedes, optraadte<br />

han med lidenskabelig Voldsomhed mod det slesvigholstenske Flertal.<br />

Han var samtidig Medlem af Rigsraadet fra dets Oprettelse<br />

(1855), og ogsaa her virkede han med praktiske Forslag til Gavn<br />

for sin Hjemstavn; bl. a. fik han overført visse Indtægter fra Fælleskassen<br />

til Landsdelens særlige Kasser. Han paavirkedes i disse Aar<br />

gennem Tscherning og Gert Winther i stærk demokratisk Retning,<br />

og baade i Rigsraadet og i Stænderne stillede han Forslag om<br />

Stænderklassevalgenes Afløsning af Valg paa den almindelige Valg-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!