Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

320
Krieger, Johan Wilhelm Cornelius.
Skødstrup, Deputeret i den jyske Stænderforsamling og 1847 Chef
for 1. Division. 1850 var han Medlem af Generalkrigsretten i
Anledning af Eckernførde-Affæren og n. A. af Kommissionen om
Gammelholms Flytning. Han fik 1851 sin Afsked med Kontreadmirals
Karakter og trak sig derefter tilbage til Vosnæsgaard. —
Kammerjunker 1815. Kammerherre 1842. —R. 1829. DM. 1846.
— Maleri af Hans Hansen 1810 i Familieeje. Litografi fra Tegner
& Kittendorff efter Maleri af Aumont 1830.
H. Dahlerup: Mit Livs Begivenheder, I, 1908 (se Registeret). Tidsskr. for
Th. Topsøe-Jensen (C. With-Seidelin).
Kringelbach, Georg Nicolai, 1839—1912, Arkivembedsmand. F.
29. Jan. 1839 i Roskilde Kro, Herstedvester Sogn, d. 14. Nov.
1912 paa Frbg., begr. i Kbh. (Holmens). Forældre: Gæstgiver
Mads Jensen K. (1802—75) og Caroline Amalie Østberg (1812
—73). Gift 16. Maj 1872 i Brønshøj med Olga Caroline Wilhelmine
Sødring, f. 8. Juli 1851 i Helsingør, d. 17. April 1924 i Rungsted,
D. af Klasselotterikollektør, cand. jur. Hans Thomas S. (1810—74)
og Caroline Augusta Wilhelmine Josepha Gierlew (1811—69).
K. blev Student 1857 fra Roskilde, tog juridisk Embedseksamen
1864, var derefter i et Tiaar beskæftiget med journalistisk Virksomhed
(»Dagbladet« og Korrespondancer til danske og norske
Aviser), men samtidig fra 1869 ansat i Arkivvæsenet, først som
Assistent, fra 1883 som Fuldmægtig i Kongerigets Arkiv, blev 1885
Kontorchef, efter Arkivvæsenets Omorganisation 1889 Arkivar og
Chef for Rigsarkivets 2. Afdeling. Af Rigsarkivets dobbelte Virksomhed,
for Administrationen og for den historiske Forskning, var
det den første Side, til hvilken K. følte sig nærmest knyttet. Sit
Liv igennem betragtede han sig som Embedsmanden, pligtopfyldende,
myndig og selvstændig, nøje vaagende over sit Embedes
Kompetence og Anseelse, loyal over for overordnede, omsorgsfuld
for sine underordnede, ivrig for at uddanne og hjælpe dem. Sine
tre Chefer (A. D. Jørgensen, Bricka og Secher) var han en nyttig
Mand, som i Stilhed fjernede adskillige Stene fra deres Vej. I en
Periode, da Samarbejdet inden for Arkivpersonalet havde sine
Vanskeligheder, virkede han formidlende og mæglende. Faa eller
ingen inden for Arkivetaten har haft nøjere Kendskab til Administrationens
Udvikling siden Enevældens Indførelse eller besiddet
større Viden om Kilderne til det 18. og 19. Aarhundredes danske
Historie. Med uselvisk Beredvillighed stillede han sine Kundskaber
til Raadighed for historiske Forskere og har lettet mange af dem
Vejen til fjernt og utilgængeligt Kildestof. Som Leder af en