Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

2g8 Krejdal, Augustus.
gang virkede hans næste Livsbegivenhed dobbelt nedslaaende: han
fik en s. A. indleveret matematisk Doktorafhandling forkastet.
Han søgte nu ud som Lærer i Provinsen, først til Slagelse 1816,
dernæst til Odense, hvor han 1817 blev Adjunkt i Matematik og
Hebraisk. Her genvandt han sin Sindsligevægt. Han lagde sig
efter Arabisk og arbejdede videre paa sin store filosofiske Grundtanke,
at vise Matematikkens Anvendelighed paa de forskellige
Fagvidenskaber. Hvor meget rigtigt der end kan være generelt i
hans Grundtanke, var dog det empiriske Grundlag i Naturvidenskaben
paa hans Tid, bl. a. før Kendskabet til Loven om Energiens
Bestaaen, saa mangelfuldt, at hans Forsøg paa at løse sin kolossale
Opgave maatte føre til Resultater, som kan forfærde moderne
Fagspecialister. Paa et Omraade, hvor han havde særlige Forudsætninger,
i Musikteorien, vilde han maaske have kunnet præstere
noget af blivende Værdi. Han naaede imidlertid kun at faa udarbejdet
den ovenfor omtalte »Pananalysis«. En »Lærebog i Elementararitmetikken«
(1827) er skrevet i en koncis Stil, men med
Datidens almindelige Mangler i systematisk Henseende. K.s misbrugte
Godmodighed som Lærer hang sammen med hans fromme,
kærlige Sind.
Ovenn. Fortale af N. M.; Petersen. H. G. Zeuthen (Povl Heegaard*).
Kremberg (Krainberg, Krenberg, Krengenberg o. s. v.), Jacob,
— 1600—30 —, Billedskærer, virksom ca. 1600—30.
J. K. boede i Lund. Han nævnes første Gang 1603, da han efter
Jørgen Stenhugger i Malmø overtog 500 »Kunststykker« (Kobberstik)
for to Skilling Stk. 1610 medvirkede han ved Udførelsen af
den store Altertavle til Malmø Kirke, der dog mere præges af
Statius Ottos Kunst, og 1609—12 og senere leverede han anselige
Arbejder, Altertavle, Døbefont og Skranke til Gårdstånga Kirke,
hvor Prædikestolen er af Statius Otto. I skriftlige Kilder nævnes
han sidste Gang 1630. Paa Grundlag af de arkivalsk oplyste
Arbejder kan der tilskrives ham talrige andre. Blandt de ældste
af disse er den af Lunds Domkapitel bekostede anselige Altertavle
i Aakirkeby med Aarstallet 1600. De øvrige findes i det nuværende
Skaane (Burløv, Hør, Holmby, o. s. v.). Hans ældste Altertavler
tilhører endnu den gammeldags mangedelte Paneltype, der er
karakteristisk for Øresundsbyerne, og gennem Aarene fastholdt
han i Hovedsagen den Høj-Renæssancestil, han havde lært i sin
Ungdom. J. K. ynder store, stive, højtidelige Hermefigurer og
smykker efter skaansk Skik sine Prædikestole med figurrige Relieffer.
Samarbejdet med Statius paavirkede dog hans senere Værker.