Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

516 Laage-Petcrsen, Holger.
har han utvivlsomt været den danske og specielt den københavnske
Engroshandel en fortrinlig Repræsentant, udadtil som en energisk
og værdig Talsmand for Handelsstandens Interesser i en for denne
overordentlig vanskelig Tid, indadtil som den, der mere end nogen
anden har formaaet at forlige de forskellige Modsætninger ved den
for ham typiske Blanding af Fasthed og Langmodighed. Som Formand
for Grosserer-Societetets Komite er han blevet draget ind
i meget andet Arbejde, dels vedrørende det nordiske Samarbejde,
dels som Præsident for Det internationale Handelskammers danske
nationale Komité, Hverv, som han omfatter med megen Interesse,
og dernæst som Formand for Tietgen Fonden og for Femern-Rute-
Komiteens danske Afdeling samt som Bestyrelsesmedlem i Otto
Mønsteds Fond. I en lang Aarrække har L.-P. desuden været
Medlem af Bestyrelsen for Foreningen af danske Manufaktur-
Grossister og fra 1934 for Bestyrelsen af Det forenede Dampskibs-
Selskab, hvis Formand han blev 1936. — R. 1927. DM. 1934. —
Maleri af H. Vedel 1935.
Holger Petersen: Min Slægtebog, 1918, S. 309. Jens Vestberg.
Laale, Peder, ca. 1350, Ordsprogsamler. Navnet P. L. nævnes
tidligst i et latinsk-svensk Glossar fra ca. 1440, knyttet til tre Ordsprog,
som stammer fra den Ordsprogsamling, der ogsaa i Danmark
har gaaet under hans Navn, siden den første Udgave, »omhyggelig
gennemrettet af lærde Mænd ved Kbh.s Universitet«, udkom 1506.
Han har ikke kunnet identificeres med nogen af de Mænd af
samme Navn, som kendes fra middelalderlige Breve; og om den
Titel »legista«, som tillægges ham i de ældste Udgaver, skal angive,
at han har været lovkyndig, eller om den blot stammer fra, at de
første Ordsprog angaar Lov og Ret, ved vi ikke. Snarest har han
været Skolemand og vel altsaa gejstlig, efter hans Latin at dømme
vist uddannet i Frankrig; og da hans Bog i udvidet Form er overført
til Sverige ikke længe efter 1400, og intet i den danske Sprogform
taler derimod, er den rimeligvis blevet til omkring 1350.
Gennem et Par Hundrede Aar har Bogen i flere Gange udvidet
Form været brugt som latinsk Lærebog, idet hvert dansk Ordsprog
ledsages af en »Oversættelse« i latinske Vers. Hensigten med disse
Vers var at indprente sjældne Ord, og derfor er Versene ofte vanskeligt
forstaaelige og lidet værdifulde for Disciplene. Derfor vilde
ogsaa Kong Christian II. have den udryddet af Skolerne, men
endnu ca. 1530 har Herluf Trolle lært efter den i Kbh.s Skole.
Han og hans samtidige har dog, ligesom Eftertiden, mest fæstet
sig ved de danske Ordsprog. Af de over 1000 forskellige Ordsprog,