Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

566 Lange, Jens Iversen.
han bevidnede sin ældre Broder, Ribe-Kantoren Jep Iversens Kapelstiftelse
til den hl. Birgittes Ære, var han Ærkedegn. — 1448—49
var han i Rom som »Orator« for Christian I. og opnaaede, at visse
betydningsfulde »Pavesager« fremtidig skulde afgøres ved Dom i
Danmark (først senere synes Begrænsningen »i 1. Instans« tilføjet);
han skaffede Kongen og Rigshofmesteren Otte Nielsen Rosenkrantz
personlige kirkelige Begunstigelser og sig selv Ventebrev paa et
Kanonikat i Roskilde. — Endnu 1449 udnævnte Paven ham til
Biskop i Aarhus efter Kongens Anbefaling; pavelige Breve fra Nov.
godtgør, at J. I. L. da var præsteviet og foruden Ærkedegnedømmet
sad inde med Kanonikater i Ribe og Viborg samt flere Sognekald.
Endnu 1448 kaldes han kun Magister, senere (1462) ogsaa Licentiatus
decretorum, men det vides ikke, naar og hvor han har
erhvervet denne akademiske Grad. — Som biskoppeligt Medlem
af Rigsraadet nævnes J. I. L. som Deltager i en Række Herredage
mellem 1451 og 1476 og i Unionsforhandlingerne med Svenske
paa Møder mellem 1450 og 76 i Halmstad, Ronneby og Kalmar;
1469 forhandlede han med Karl Knutson i Ltibeck og var Voldgiftsmand
mellem Kongen og Grev Gerhard paa et Møde i Segeberg;
men fra 1476 synes han, vel paa Grund af Alder, ikke at
være brugt i diplomatisk Tjeneste. — Som Biskop gjorde han sig
meget fortjent af Stiftet og hører sikkert til de betydeligste af Senmiddelalderens
Bisper; men han var meget nøjeregnende i sine
Retskrav og skyede ikke at anvende Bandsmagt for at hævde dem;
saaledes i en Strid med Familien Rosenkrantz om Patronat til den
af Hr. Otte opførte Marie Magdalene Kirke ved Randers, men
her gik det kgl. Retterting mod ham og paalagde ham at gøre
Rosenkrantz Afbigt. Med Aarhus' Borgere havde han gentagne
Stridigheder om Afgifter og Brug af Bymarken ligesom baade med
Magistraten der og Hasle Herreds Bønder om Markskellet. Kongen
havde nemlig pantsat Aarhus By til Kapitlet. 1459 blev Pantet
vel fradømt dette, da J. I. L. egenmægtig tillod et Fetaljebroderskib
at udsejle af Havnen, men J. I. L. opnaaede senere Forlig
med Kongen, og i alt Fald 1469 betaltes Byskatten atter til Stiftet.
Saavel 1465 som 1466 bekræftede Kongen ogsaa Bispestolens og
Kapitlets Privilegier. — Ca. 1458 var J. I. L. Voldgiftsmand i en
Strid mellem Kantoren i Kbh.s Kapitel og Roskilde Kapitel, og
i den aarelange Strid mellem Rosenkrantz'erne og den brutale
Lauge Brock var J. I. L. gentagne Gange Voldgiftsmand (1460,
1464) og stillede sig paa Rosenkrantz'ernes Side. — Han støttede
Bursfelder Observantsens Indførelse i Vor Benediktinerkloster 1462
og fik 1482 Karmeliterklostret i Aarhus oprettet. Sin Broders
Stiftelse i Ribe fornyede han 1454 og øgede Messerne ved Gaver;