Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Langeland-Mathiesen, Aage. 613
den praktiske og tidssvarende Indretning af disse Bygninger. Foruden
at passe en ikke ringe Praksis som Arkitekt har L.-M. udført
en Række historisk-arkæologiske Arbejder af Værdi: Undersøgelser,
Opmaalinger og Restaureringer, til Dels for Nationalmuseets 2.
Afdeling, hvortil han var knyttet i femten Aar, endvidere Afhandlinger
i »Aarbøger f. nord. Oldk. og Historie« og »Fra Arkiv og
Museum« samt det store Værk om »Det kongelige kjøbenhavnske
Skydeselskab og danske Broderskab 1334—1934« (1934) (L.-M.
var Arkivar i Foreningen). L.-M. dyrkede tillige Tegning og
Akvarel. Han var ogsaa blandt de ledende inden for Motorverdenen
og 1909—19 første Vicepræsident i Forenede danske
Motorejere. Han var en stor Arbejder og i Besiddelse af meget
Initiativ. — R. 1922. — Mindesmærke med posthumt Relief af
A. Bundgaard paa Graven 1934. — Malerier af H. Vedel ca. 1925
og Maria Thymann ca. 1928. Relief af A. Bundgaard ca. 1888.
Arkitektforeningens Tidsskrift (Bygmesteren), I, 1908, S. 267. Dansk Arkitektur
gennem 20 Aar, 1892—1912, S. 75. Arkitekten, XXXV, 1933, U.,
S. 122. Motor, XXVIII, 1933, S. 413. Berl. Tid. 21. Juni s. A. Vagn Bruhn:
Peter Johansen til Petersgaard, 1921, S. ia Kmd jrø^
v. Langen, Johann Georg, 1699—1776, Forstmand. F. 22. Marts
1699 i Oberstadt, Grevskabet Henneberg, Sachsen, d. 25. Maj
1776 paa Jægersborg, begr. i Gentofte K. Forældre: Riddergodsbesidder
Johannes Ludwig v. L. og Anna Charlotte v. Seebach.
Ugift.
Faderen lod v. L. undervise i »Skov-, Jagt- og andre Videnskaber«,
og han blev tidligt Jagtpage hos Hertuginden af Sachsen-Meiningen,
senere hos hendes Broder Hertug Ludvig Rudolf af Braunschweig,
der sendte den 20-aarige Page til Hofferne i Stuttgart, Munchen
og Wien for at studere Jagten der. Hjemkommen blev han 1721
udnævnt til Hof- og Jagtjunker, men synes tidligt at have sat Skovbruget
over Jagten; 1726 nævnes han som Forstmester, og med stor
Iver kastede han sig over at frede Skovene, befri dem for Servitutter
og forbedre deres Dyrkning, bl. a. ved Indførelsen af fremmede
Træarter saasom Lærk og Ædelgran. Dernæst foretog han
en Opmaaling, Taksation, Beskrivelse og Planlægning for de blankenburgske
Skove og var saaledes sysselsat paa alle de Omraader,
der skulde gøre hans Navn berømt. I Stedet for den gammeldags
Plukhugst, ved hvilken man fældede enkelte Træer rundt om i hele
Skoven, indførte han den regelmæssige Hugstinddeling, saaledes
at der hvert Aar skulde hugges paa større samlede Flader: Naaleskoven,
naar den var 80 Aar, Løvskoven i 40 Aars Alderen, dog