Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

39 6 Krumpen, Otte.
uafhængige af ham. Betegnende nok var O. K. slet ikke med i Ditmarskerkrigen
1559. Derimod anvendtes han stadig i diplomatiske
Sendelser; saaledes var han 1557 Leder af et Gesandtskab til Polen,
hvor det dog — til Kongens Utilfredshed — ikke lykkedes ham at
faa Regeringen til at støtte Hertug Magnus' Valg til Biskop af Riga.
Endnu under Frederik II. hørte O. K. længe til Rigsraadets
mere fremtrædende Medlemmer. Han deltog 1559—63 i næsten
alle de vigtigste diplomatiske Forhandlinger, saaledes med Hansestæderne
1559—60 og Sverige 1562, og ganske naturligt spurgte
Kongen ham til Raads som sagkyndig i liflandske Anliggender,
før han traf den endelige Afgørelse i Forhandlingerne om Øsels
Overdragelse til Hertug Magnus (1559). Endvidere havde han
baade under Christian III. og Frederik II. oftere med Skatteopkrævningen
at gøre. I de første Aar kunde han ogsaa glæde sig
over den unge Konges Gunst. Han ledsagede Kongen paa en
Rundrejse i Jylland 1560 og var sammen med sin Hustru et Par
Gange Kongens Gæst i længere Tid. Kongens Yndest betød ogsaa
materielle Fordele; 1559 fik han Livsbrev paa Hald, endda yderligere
Spøttrup Len og Rødding Birk kvit og frit. Kort før Syvaarskrigen
var det gode Forhold til Kongen rokket. Da Krigen
stod for Døren, sendte Marsken en Lægeerklæring om, at hans
Helbred ikke foreløbig tillod ham at gøre Tjeneste. Hans Læge
Cornelius Hamsfort kaldte hans Sygdom Melancholia og hævdede,
at Kongens Unaade var medvirkende Aarsag til Marskens Sygdom.
1563 gik der endog Rygte om, at Kongen havde stukket O. K.
ihjel med sin Kaarde. Aarsagen til det daarlige Forhold kender
vi ikke. Nærliggende er det at gætte paa, at den noget pengekære
Marsk har knurret over den af Kongen med stor Iver paadrevne
monarkiske Lensreform 1562. Det tør ogsaa antages, at han har
hørt til Fredspartiet i Rigsraadet 1563. I et Brev af 1. Aug. 1563
beder hans Hustru Statholderen i Kbh. Mogens Gyldenstierne
om at virke til, at hendes Mand blev forskaanet for alt for store
Laan fra Kronens Side; men O. K. blev dog Gang paa Gang i
de følgende Krigsaar nødt til at forstrække Kronen med betydelige
Beløb og at kautionere for endnu meget mere. Ved Krigens Begyndelse
fik han Ordre til sammen med nogle andre Rigsraader at
føre det jyske Adelsrytteri til Kolding, hvis Landet skulde blive
angrebet sydfra. Da Kongen drog til Hæren, blev O. K. ikke Medlem
af Regeringsraadet i Kbh., men fik sammen med de nævnte
Raader Overopsigten med alt i Jylland i Kongens Fraværelse.
I Aarene 1564—67 var han den meste Tid Medlem af Regeringsraadet.
Han anvendtes stadig i diplomatiske Hverv. 1563 og 1564