Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

442 Krøyer Kielberg, F. M.
Organisationer K. K. henholdsvis 1927—29 og 1928—30 var Formand,
har han skænket meget betydelige Beløb. Som Udtryk for
sin Taknemmelighed over den Uddannelse, han fik ved Niels
Brocks Handelsskole, har han stiftet et Fond paa 200 000 Kr. til
Fordel for Elever paa denne Skole, som han anser for en af de
bedste Handelshøjskoler i Verden. — De Egenskaber, der har skaffet
K. K. en saa anselig Position i engelsk Forretningsverden, er ikke
alene faglig Dygtighed, men tillige hans sjældne Evne til med
Dristighed og Sikkerhed at udnytte de Muligheder, der melder sig
for en Købmand, forbundet med medfødt Flid, Troskab og Arbejdsglæde
over for de Opgaver, Livet stiller ham. — K. 2 1928.
A. Kamp.
Kuhlau, Daniel Frederik f Friedrich) Rudolph, 1786—1832, Komponist.
F. 11. Sept. 1786 i Uelzen, Hannover, d. 12. Marts 1832
i Kbh. (Petri), begr. sst. (Ass.). Forældre: Regimentsoboist Johann
Carl K. (1747—1830) og Charlotte Dorothea Seegern (1752—
1830). Ugift.
K. kom til Verden under saare fattige Forhold. Faderen, der
var Søn af en Regiments-Oboist i Leipzig, var en temmelig jævn
og udannet Mand, hvorimod Moderen var en særpræget og begavet
Kvinde, der Livet igennem øvede en stærk Indflydelse paa Sønnen.
Da Drengen var henimod syv Aar, flyttede Familien til Liineburg,
hvor der indtraf en ulykkelig Hændelse, der imidlertid fik afgørende
Indflydelse paa K.s hele fremtidige Udvikling. En Aften faldt
han paa en Trappe og knuste en Flaske mod Hovedet, saa han
mistede det højre Øje. Under Sygelejet satte man et lille Klaver
tværs over Sengen, og Forældrene opdagede nu, hvilke rige musikalske
Evner der slumrede i Drengen. Ifølge en Tradition bestemtes
det herefter, at han skulde gaa Musikervejen, og man lod ham faa
regelmæssig Klaverundervisning hos Organisten ved Heiligen-Geist-
Kirche i Liineburg, Hartwig Ahrenbostel. Muligvis har ogsaa
Faderen givet ham lidt Begynderundervisning paa Fløjten, det
Instrument, der kom til at spille saa stor en Rolle i hans senere
Komponisttilværelse; han skal allerede, medens han gik i Skole i
Liineburg, have komponeret nogle Danse og Smaastykker for
dette Instrument til en fløjtespillende Urtekræmmer, der som
Vederlag forsynede ham med Rosiner og Mandler. Da K.s talrige
senere Fløjtekompositioner baade spilleteknisk og klangligt ligger
saa ualmindelig godt for Instrumentet, og han aldrig nogen Sinde
vides personlig at have dyrket Fløjtespillet, tyder meget paa, at
han netop i Barndomshjemmet har levet sig intenst sammen med