Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

398 Krumpen, Stygge.
Krumpen, Stygge, ca. 1485—1551, Biskop i Vendsyssel. F.
antagelig mellem 1480 og 85, d. 21. Jan. 1551 i Asmild Kloster,
begr. i Mariager K. Broder til Otte K. (s. d.).
S. K. immatrikuleredes 1507 ved Universitetet i Greifswald som
Baccalaureus artium og Kiersker i Børglum Stift (hvor hans Morbroder
Niels Stygge (sen) Rosenkrantz var Biskop). Endnu s. A.
blev han Magister. — Fra ca. 1514 tjenstgjorde han i Kancelliet
som kgl. Sekretær og synes særlig at have haft med Sager vedrørende
Vendsyssel og med Kongens økonomiske Dispositioner til Krigen
mod Sverige at gøre. 1518, da Christian II. forgæves belejrede
Stockholm, overbragte han saaledes denne i Stegesund store Pengesummer.
For sin Tjeneste fik han efterhaanden gode Præbender:
Tranebjerg Kirke (Samsø), et Kanonikat i Aarhus og Helligaandshospitalet
der, Regnskabsprovstiet Skallerup i Vendsyssel og sluttelig
Bispestolen der. 1519 »oplod« Biskop Niels (næppe frivillig) Stiftet
for Søstersønnen, hvem Kongen derpaa skaffede Pavens Udnævnelse
i Juli samt Tilladelse til Indvielse. Morbroderen fik som »Pension«
Provstiet i Børglum Kloster, hvis Indehaver Dr. Ant. v. Fiirstcnberg
trængtes ud; Følgen af den Proces, han begyndte mod de
to Bisper ved Kurien, afværgede Kongen ved at forlange Sagen
paadømt i Danmark. — Trods disse Gunstbevisninger blev S. K.
snart Christian II.s Fjende (hvortil i hvert Fald vel bidrog de nye
Loves kirkelige Indgreb og Vragrets-Reformen, som ramte ham økonomisk).
Han varen af Foregangsmændene ved Oprøret mod Kongen.
Frederik I. forlenede ham som Tak med Aastrup og Hjørring
Købstad i Vendsyssel og Øland-Vig i Thy og unddrog ogsaa Kurien
Fiirstenberg-Sagen. 1524 fik Stiftets vigtige Handelsplads Sæby
Privilegier, saa S. K. 1525 kunde give sine »Undersaatter« der en
Byret som Viborgs. S. A. fik han ogsaa Ekspektance paa Stiftets
næststørste Præbende, Provstiet i Børglum (som han 1533 ved
Niels Stygges Død forenede med sin Bispestilling). — Allerede hans
Hensynsløshed i Gennemførelsen af Frederik I.s økonomiske Krav
gjorde ham forhadt (1525 gik endog Rygtet i Lubeck, at han var
dræbt), men ikke mindst hans Graadighed efter egne Indtægter.
Da Kirkerne paa Læsø, som tidligere havde hørt under hans Stift,
ikke ydede, hvad han forlangte, satte han dem 1523 i Band; Viborg
Kapitels Retssag mod ham i den Anledning gik ham dog sikkert
imod. Hans øgede Brug af Sandemænd i Retssager (for at faa de
store Bøder) maatte Kongen senere forbyde ham. — Med sin
ubestridelige Dygtighed har han sikkert øvet en betydelig Indflydelse
paa Herredagene (ogsaa som Dommer). 1528 deltog han
som Kongens befuldmægtigede i de vigtige Forhandlinger med