Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Kraft, Peder. 213
kunde bringe Balance i Akademiets Økonomi og ikke enes med
Overhovmesteren Grev Danneskiold. Han synes at have været en
formuende Mand, der bl. a. ejede Herregaardene Nørager 1751—61
og Kattrup (Raschenberg) fra 1751 til sin Død. —Justitsraad 1752.
P. M. Stolpe: Dagspressen i Danmark, IV, 1882, S. 173. B. C. Sandvig:
Beskrivelse over Øen Møen, 1778, S. 68. Dansk Minerva, Aug. 1816, S. 158 ff.
Sorø. Klostret, Skolen, Akademiet, II, 1931, S. 125, 139 f.
J. Paludan (H. A. Paludan*).
Kraft, Hortensia (Tenna) Kristine Sofie Erogine, f. Frederiksen,
f. 1885, Operasangerinde. F. 16. Maj 1885 i Kbh. (Matth.).
Forældre: Malermester Niels Christian Frederiksen (1859—1911)
og Sophie Frederikke Greisen (1859—1908). Gift 9. April 1927
i Kbh. (Cit.) med Direktør i Det Danske Petroleumsaktieselskab
Frederik Wilhelm K., f. 5. Dec. 1879 i Kbh. (Trin.), Søn af Premierløjtnant,
Bogholder Frederik Wilhelm K. (1840—81) og Anna
Cathrine Schmidt (1851—1923).
Som ganske ung fik den ualmindelig stemmebegavede T. K. sin
grundlæggende Uddannelse hos J. L. Nyrop og Osta Schottlænder
for senere under et Studieophold i Paris hos den berømte
Jean de Reszké at faa sit sjældne Materiale yderligere afslebet.
Hun debuterede paa Det kgl. Teater 4. April 1906 som Elsa i
»Lohengrin«. Hendes hele kunstneriske Særpræg, Stemmens sjældne
gyldne Timbre og lyriske Varme, hendes intuitive Evne til at
levendegøre den elskende og lidende Kvindes Sind blev egentlig
straks fastslaaet ved Debut'en. Aarene har vel uddybet Billedet
og modnet Evnen, men ikke ændret Grundtrækkene i hendes Kunst.
Vi finder den samme Karakter varieret og individuelt udformet i
en lang Række af T. K.s Hovedpartier, først og fremmest Tosca,
en af hendes ypperste Præstationer ogsaa scenisk set, Traviata,
Margrethe i »Faust«, Tatjana i »Eugen Onegin«, en af de skønnest
fortolkede Kvindeskikkelser, dansk Operakunst har at opvise i vor
Tid, Myrtocle i »De døde Øjne«, Desdemona i »Othello«, Elisabeth
i »Tannhåuser«, Elisabeth i »Don Carlos«, Fru Ingeborg i
»Drot og Marsk« og Leonora Christina, et Parti, i hvilket det
lykkedes Kunstnerinden at gennemføre en storstilet Karaktertegning
spændende fra den unge Kvindes stormfulde Lidenskab til
den aldrende Kvindes bitre, men livserfarne Resignation. T. K.,
der fra første Færd havde et ganske naturligt og sikkert scenisk
Instinkt og altid levede stærkt og inderligt med de Skikkelser, hun
skulde fremstille, maatte med sin skønne Røst blive vor Operascenes
førende lyrisk dramatiske Sopran, der sammen med Kræfter