Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

366 Krognos, Oluf Mouritsen.
da han beslutter sig til helt at forlade den (Jan. 1562). I Forbindelse
med en tydelig Uvillie mod Kongen mærker man den rige
Adelsmands stolte Uafhængighedsfølelse, hans Glæde over at eje
Midler nok til at være sin »egen Fyrste«. Om Aarsagen til Fjendskabet
over for Kongen tales der kun i dunkle Ord. Betegnende
nok er Fru Ellines Breve et af de faa Steder, hvor Adelens Vrede
over den monarkiske Lensreform 1562 kommer til Udtryk. 1564
—66 deltog O. M. K. i Syvaarskrigen. Efter Moderens Død (1563)
møder vi i Breve til hans Slægtninge, af hvilke han stod Mosteren
Birgitte Gjøe særlig nær, paa den ene Side en heftig Uvillie mod
Kongen, der havde Ansvaret for den langvarige Krig med dens
store Pengeofre og Gang paa Gang stillede Krav om Fremmøde
paa Herredage o. 1., saa at han derover kom til at forsømme Driften
af sine Godser, paa den anden Side en ærlig Begejstring over enhver
dygtig krigerisk Indsats, særlig Daniel Rantzaus Tog til Ostergotland
1567—68, og en varm Kærlighed til hans Fædrenerige;
denne Følelse river ham i den Grad med, at han i Febr. 1568
kunde tænke sig paa ny at drage i Felten og »vare paa Øversten«
(Daniel Rantzau) og blive »en Ridder som Sankt Jørgen«, ogsaa
i det Haab at »faa« en af de svenske Herrer »ved Hovedet« for af
ham at faa Vederlag for alt det, Krigen havde kostet ham. Under
Fredsforhandlingerne i Stettin var O. M. K. Marskal for Hofsinderne.
1571 blev han Lensmand paa Helsingborg — ejendommeligt
nok hans første Forlening af Betydning —, men følte sig
snart besværet af Arbejdet. Juni 1572 blev han Rigsraad. Forfremmelserne
synes ikke at have mildnet hans Følelser over for
Kongen. Umiddelbart efter Udnævnelsen til Lensmand var han
højlig forbitret over, at Kongen havde frataget Birgitte Gjøe hendes
Forlening Ring Kloster, som hun brugte som Enkesæde. 1571 blev
han efter Mosterens Ønske Forstander for Herlufsholm, som han
maatte forsvare mod godsgridske Slægtninge af Stifterinden. Efter
Kongens Bryllup med Sophie af Mecklenburg 1572 besluttede O.
M. K. sig — tilskyndet af Birgitte Gjøe og Rigsraad Jørgen Rosenkrantz,
der begge atter var under stærkt Pres fra Kongens Søster
Kurfyrstinde Anna af Sachsen — efter nogen Tøven til at ægte
Anne Hardenberg. Efter et halvt Aars Ægteskab døde han af en
smitsom Sygdom. Han var en vennesæl Mand, meget afholdt
inden for sin store Familie- og Vennekreds. Han elskede et lystigt
Lag og var i hvert Fald i de unge Aar tilbøjelig til at kigge for
dybt i Glasset. Han var noget af en Grandseigneur, ogsaa i den
Forstand, at han betænkte fattige og syge; i sit Testamente bestemte
han, at der skulde oprettes Hospitaler ved hans Sædegaarde Bolle-