Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

222 Krag, Frederik.
»en indskrænket, nærig og temmelig brutal Mand, som paa ingen
Maade var sin høje Stilling voksen« (Norges Historie, fremstillet
for det norske Folk, V, I, 1911, S. 165, jfr. S. 203), og i det mindste
den sidste Del af denne Dom er der Enighed om, men indskrænket
kunde næppe med Rette den Mand kaldes, der havde betjent
flere andre høje Embeder uden nogen Paaklage, og hans Nærighed
overgik ingenlunde, hvad der da og langt senere var almindeligt.
— Med sin anden Hustru skal F. K. have faaet Stensballegaard,
som han helt ombyggede, og ved Køb erhvervede han den
nærliggende lille Hovedgaard Værholm, hvis Jorder han lod drive
under hin. Endvidere ejede han Øen Endelave, som han 1695
havde faaet udlagt fra Kronen, og dér opførte han Gaarden Edelsholm
og ombyggede delvis Kirken. En Skole opførte han i
Stensballe By. Efter hans Testamente oprettedes 1748 af hans
Døtre Vibeke Cathrine og Charlotte Amalie et Stamhus af Stensballegaard,
Værholm og Endelave. — Gehejmeraad 1712. —
Hv. R. 1708. — Maleri af Jac. Coning (Fr.borg); Kopi efter
samme (Gisselfeld). Pastel ca. 1676, formentlig af B. Vaillant
(forhen Frijsenborg). Malerier af Jacob d'Agar o. fl. a. — Epitafium
med Portræt i Vær K.
Marmora Danica, II, 1741, S. 182 f. T. de Hofman: Danske Adelsmænd,
I, 1777, S. 189 f. F. Richardt og T. A. Becker: Prospecter af danske Herregaarde,
III, 1847, Steensballegaard. Danske Herregaarde ved 1920, III,
1923, S. 344. Personalhist. Tidsskr., 2. Rk., II, 1887, S. 79—82. Danmarks
Adels Aarbog, XVI, 1899, S. 261 f. ^ j ^ Y „ ^
Krag, Jens, d. 1300, Biskop af Roskilde. D. 5. Aug. 1300, begr.
i Sorø K.
J. K. var Ærkedegn i Roskilde Domkapitel, da han 1290 blev
valgt til Biskop. Jens Grand gav ham Konfirmation, uden at
Kongens Samtykke var indhentet, hvorover Kong Erik (VI.) blev
fortørnet. J. K. var paa den Maade straks bragt i et Modsætningsforhold
til Kronen, men han fulgte dog ikke sin Ærkebisp, som
Peder Bang i sin Tid havde fulgt Jacob Erlandsen. Efter Jens
Grands Fængsling synes han nærmest at have staaet paa Kongens
Side, og det var vel for at holde ham fast, at Kong Erik 1295
tilbagegav nogle Skipen, som hans Forfædre havde skænket Roskilde
Domkirke, men som længe havde været den berøvet. Mens
den pavelige Nuntius Isarn var i Landet, optraadte J. K. mæglende
mellem de stridende Parter; Forhandlingerne førtes i Biskoppens
Stad Kbh. — 1294 gav J. K. Kbh. en ny Stadsret, der i nogen
Grad var præget af kanonisk Ret og kraftigt værnede Bispens