Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Krause, Olivo. 283
vort kgl. Kapel. K. opnaaede 1882 Ansættelse i Kapellet og var
Solooboist fra 1893 til sin Afgang 1919. Som den fintdannede
Musiker, han var, fangedes hans Interesse ogsaa af Kammermusikken,
og med et Ensemble, hvis øvrige Medlemmer var andre
af Kapellets bedste Blæsere, optraadte han jævnlig ved Koncerter.
Han var ogsaa en udmærket Pianist, hvilket Det kgl. Teater benyttede
sig af ved i nogle Aar at anvende ham som Operarepetitør,
men det var dog som Lærer, han paa dette Felt skulde yde sit
betydeligste. Som en Selvfølge havde Konservatoriet sikret sig
ham som Obolærer (fra 1911), men hans Dygtighed som Pianist
og hans omfattende Lærervirksomhed paa dette Instrument medførte,
at han fra 1918 ogsaa underviste i Klaverspil ved Konservatoriet.
Fra hans Haand foreligger nogle Kompositioner: Obostykker,
Klaverstykker, Sange, en Violinsonate og en uopført Opera
»Popoff«. — Kgl. Kammermusikus 1914. — R. 1907. — Maleri
af Sally Philipsen i Familieeje. Tegninger af Emil Krause ligesaa.
Relief af C. J. Bonnesen ligesaa.
Dagens Nyheder 2. April 1907. Musik, 1917, S. 112. J\fUs Schiørring.
Krauthoff, Christoph, ca. 1600—tidligst 66, det slesvigholstenske
Ridderskabs Syndicus. F. ca. 1600 i Mecklenburg-Gustrow, d.
efter 6. Juli 1666. Fader: Raadmand i Rostock K.(?). Gift.
C. K. immatrikuleredes i Frankfurt 1624 °g blev 1629 Lic. jur.
i Greifswald paa en Afhandling, der forsvarer Retten til Modstand
mod en grundlovbrydende Fyrste. 1635 var han Advokat i Kiel
og Raadgiver for Abbedissen af Itzehoe, Prinsesse Maria af Gottorp.
Maj 1639 blev han det slesvigholstenske Ridderskabs Syndicus, en
Stilling, mod hvilken han allerede gennem flere Aar synes at have
stilet. Han blev som Syndicus Ridderskabets Ordfører i dets Strid
mod de regerende Fyrster, der gjaldt disses egenmægtige Paalæg
af Told(»Licente«)afgifter, de lærde Raaders Skattefrihed og Sporteloverskridelser
og Ansættelse af Udlændinge i Amtmandsembeder.
Jan. 1642 forfattede han under Ridderskabets Kontrol et af fjorten
af dets Medlemmer undertegnet »Salvationsskrift«, som især er
rettet mod Hertug Frederik III. af Gottorps Praksis paa det sidstnævnte
Punkt. Støttet paa Folkeretslærere som Althusius, Arumæus,
Besold og Wehner hævdede han her et »monarchomachisk«
Syn paa Forholdet mellem Fyrste og Stænder som et Kontraktforhold,
der gav Stænderne som Folkesuverænitetens Repræsentanter
Ret til Modstand, hvis Fyrsten brød Kontrakten. Det var
talt ud af Ridderskabets Hjerte, men dette havde ikke Magt til
at værne sin Syndicus, da Hertug Frederik i sin Harme lod Kiels