Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Langebek, Jacob. 605
Langebek, Jacob, 1710—75, Gehejmearkivar, Historiker. F. 23.
Jan. 1710 i Skjoldborg, d. 16. Aug. 1775 i Kbh., begr. sst. (Frue K.).
Forældre: Sognepræst Frederik L. (1673—1727, gift 2 0 1727 med
Sabine Marie Stoltzig, ca. 1698—1766, gift i° 1714 med Sognepræst
i Aars og Havbro Vincens Rønnebech, d. 1716, 3° 1729 med
Sognepræst i Skjoldborg og Kallerup Ole Kamp, 1696—1749) og
Else Schytte (1684—1726). Gift 1° 16. April 1755 i Kbh. (Nic.)
med Helene Marie Paulli, f. 3. Febr. 1731 i Kbh. (Trin.), d. 21.
Aug. 1766 sst., begr. i Trin. K., D. af Bager Poul Frederik P.
(ca. 1689—1751) og Anna Larsdatter Lindberg (1696—1740,
gift i° 1713 med Garver Jørgen Eilersen Høffding, ca. 1674
— 1715 (gift i° med Martha Christophersdatter Brøchner),
2 0 med Bager Joen Torstensen Angelberg, d. 1718 (gift i° med
Elisabeth Liebendahl, d. 1717, gift 1° med Bager Claus Bløcher)).
2 0 24. Febr. 1773 i Kbh. (Frue) med Marie Wulff, døbt 1. Dec.
1721 i Kbh. (Helligg.), d. 24. Nov. 1792 sst., begr. i Frue K.
(gift 1° med Klokker ved Frue K. i Kbh. Niels Glud, ca. 1692—
1771, gift i° 1736 med Sara (Arildsdatter ?) Hansen, ca. 1698—
1749), D. afSkrive- og Regnemester Hans W. (d. senest 1759) og
Elisabeth Maria Svendsdatter Lorentzen (ca. 1695—1765).
J. L.s Barndomshjem var en beskeden nordjysk Præstegaard,
hvor han modtog den første Undervisning indtil sit 16. Aar. Derpaa
blev han sat i Nykøbing M. Skole under den fortræffelige
Rektor, Mag. Vilhelm Rogert, der dimitterede ham til Universitetet
1728. Til sit akademiske Studium mødte han med gode
Kundskaber, særlig i Latin, 1731 tog han anden Eksamen og allerede
1732 teologisk Attestats. Hans Hu stod imidlertid ikke til at
træde i Kirkens Tjeneste, fra sin tidlige Barndom havde Studiet af
Danmarks Historie været hans dybe Kærlighed, og hans Maal var
med alle Kræfter at tjene Fædrelandet som historisk Samler og
Forsker. Uden at lade sig hemme af sine trange Kaar, forældreløs
som han tilmed var, kæmpede han sig utrættelig fremad. Skønt
han maatte tjene Brødet ved slidsom Privatundervisning, anvendte
han en betydelig Del af sin Indkomst paa at købe sig Bøger, og
med ukuelig Flid søgte han at tilegne sig alle Slags Kundskaber,
som kunde blive af Værdi for hans historiske Studium. Saaledes
lærte han Oldnordisk af en islandsk Student og paa egen Haand
Fransk og Tysk samt Oldengelsk. Af stor Betydning blev ogsaa
de Velyndere, han vandt sig. Udviklende i mere end een Henseende
var saaledes Forbindelsen med Fr. Rostgaard. Vel maatte han ofte
finde sig i at blive brugt som en Slags Kommissionær i højst forskellige
Ærinder, men Omgangen med den rigt dannede Rost-