Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Kraft. 205
fessor Jens K. (1720—65). Oberst Even Pedersen K. var Fader til
nedenn. Godsinspektør ved Sorø Akademi, Justitsraad Peder K.
(1711—64), hvis Søn Vice-Landsdommer, Justitsraad Adam Gottlob
Henrik Severin K. (1752—1828) til Ødemark var Fader til nedenn.
Landskabsmaler Frederik Carl Julius K. (1823—54).
Personalhist. Tidsskr., 3. Rk., II, 1893, S. 264—68; 7. Rk., II, igi7, S. 361;
IV ' I9I9 ' S - 79f - Albert Fabritius.
Kraft, Carl Valdemar, 1849—1924, Retskyndig. F. 30. Maj
1849 i Kbh. (Frue), d. 12. Marts 1924 i Kairo, begr. i Kbh. (Vestre).
Forældre: Overretsprokurator Hans Rudolph K. (1808—61) og
Caroline Elisabeth Brandt (1816—50). Ugift.
K. blev Student 1867 fra Herlufsholm, cand. jur. 1873, 1874
Assistent (Sekretær) i Justitsministeriet, Fuldmægtig 1885, Ekspeditionssekretær
1886, Kontorchef 1889 og Assessor (Dommer) i
den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret 1890, Censor ved de
juridiske Eksamina 1891—96. 1896 skiftede han Land og Stilling.
Han blev Johs. Ussings Efterfølger som Dommer i de internationale
Domstole i Ægypten, først i Mansurah, Præsident sst. 1899, 1901
i Kairo, Vicepræsident der 1908—12 og 1914—16, Præsident
1916—20. Til Brug for en Lovkommission angaaende Indførelse
i Ægypten af livres fonciers skrev K. en »Note« derom (1905) med
dertil hørende »Appendice« (1907). 1910 blev han sammen med
Tyskeren C. Gescher og Spanieren L. Comulada Referent for et
Lovforslag vedrørende Sammensætningen af Domstolenes Kamre
og afgav i den Anledning »Rapports« (1910) og en »Note« (1912).
I Maj 1918 beskikkedes K. til Præsident for en Specialret af elleve
Dommere i Alexandria i et processuelt Principspørgsmaal. Med
Ære havde K. vist sit Fædrelands Farver i det internationale Milieu,
men han attraaede dog uden Resultat forskellige juridiske Embeder
i Hjemlandet, hvor der ved Resolution af 1902 var forbeholdt
ham Plads i Højesteret — 1907 ekstraordinær Assessor sst. —, og
han blev da i Ægypten, indtil han 1920 faldt for Aldersgrænsen.
Han var en Mand af Aand, en lys og levende Intelligens, men
ikke uden en vis stejl Ensidighed og letvakt Saarbarhed, navnlig
naar han fandt sine egne Græsgange uberettiget betraadt. Han
havde lidt den Hovedskuffelse, der prægede ham hele Livet igennem,
at han sammen med cand. jur. J. F. Utke Damm og den
senere Dommer, Dr. jur. H. Sylow blev besejret af Jul. Lassen i
Konkurrencen om det ved Aagesens Død 1879 ledigblevne Professorat.
Ved denne Lejlighed udførte K. sin videnskabelige Hovedbedrift
ved det anselige Værk »Om Hovedprinciperne i den for-