Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Kock, Jørgen. 61
fremtrædende i det danske Borgerparti, vel lige saa indflydelsesrig
som Grev Christoffer og Jørgen Wullenwever. Som Møntmester
gjorde han store Udlæg — det var naturligvis kun slet Mønt, der
i disse Aar udgik fra hans Værksted. — Venskabet med Grev
Christoffer kølnedes snart, da dennes Tilknytning til den sjællandske
Adel blev J. K. for intim. Da de fleste af den skaanske Adel
ved Aarsskiftet 1534—35 var faldet fra, og Tyge Krabbe i Slaget
ved Helsingborg (13. Jan. 1535) fulgte i deres Fodspor — J. K.,
der havde deltaget i Kampen, undkom med Nød og næppe i en
Baad til Sjælland — øgedes J. K.s og de andre borgerliges Mistro
og Had til den sjællandske Adel, og snart gik Adelsjagten ind paa
Sjælland, samtidig med at der fra Malmø udsendtes et Stridsskrift
mod Adelen.
Et Aar senere var det klart, at Kong Christians Erobring af hele
Danmark kun var et Tidsspørgsmaal, og J. K., der hidtil ikke
havde vist sig som den Mand, der lod Fanatisme besejre Fornuften,
havde sikkert nu gerne gaaet paa Forlig. Han greb da ogsaa til,
da Kongen i sit aabne Brev af 18. Marts 1536 tilbød sikkert Lejde
for Befuldmægtigede fra Kbh. og Malmø. 26. Marts havde han
en Sammenkomst med Christian III. paa Kalundborg Slot, hvorunder
han lagde sin Fredsvillie for Dagen — samtidig skal han have
advaret Kongen mod Bisperne og raadet ham til at inddrage Bispegodset.
— Imidlertid delte J. K.s Kampfæller i Kbh., hvortil han
begav sig, ikke hans nøgterne Syn, og Kampen fortsattes. Malmø
overgav sig derimod 6. April 1536. I Overenskomsten herom indsattes
en Bestemmelse om, at J. K., om han i Løbet af seks Uger
indfandt sig i Malmø, skulde være medindbefattet i Overenskomsten.
Men J. K. forblev i Kbh. og blev ved Byens Overgivelse
29. Juli 1536 underkastet samme haarde Vilkaar som Ambrosius
Bogbinder. Han maatte kun tage Ophold paa et Sted, Kongen
anviste ham inden for Monarkiets Grænser. Imidlertid blev J. K.
med sin vidunderlige Smidighed og Tilpasningsevne hurtigt taget
til Naade. Naturligvis maatte det mægtige Arbejde, han havde
gjort for Reformationens Indførelse i Danmark, veje tungt hos
Christian III. Kongen tog ham i Sept. 1536 med til Hertugdømmerne,
maaske for at beskytte ham mod Adelen. Og vistnok
allerede med Udgangen af 1536 kunde han vende tilbage til Malmø
og tilmed som Christian III.s betroede Mand. Han ledede i de
følgende Aar sammen med Stig Porse Malmøhus' Genopbygning
og forstrakte i disse finansielt saa vanskelige Aar Staten med
12 000 Mk. til dette Formaal. Naar det 1538 hedder, at Malmøhus
af Hensyn til Borgerne maatte anlægges aaben mod Staden