Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

444 Kuhlau, Frederik.
Aar fik han trykt sit Op. i, typisk nok en Klaverrondo, hos Hofmeister.
Men just som Vejen syntes banet for en straalende
Karriere i Tyskland, skete der en Begivenhed, som fuldkomment
ændrede alle Fremtidsplaner. Efter Preussens Nederlag 1806 var
Hamburg 1810 blevet indlemmet i det franske Kejserrige. Napoleon
lod udskrive Soldater blandt de hamburgske Borgere, og da K.
erfarede, at han trods sin legemlige Skavank stod paa Indkaldelseslisterne,
flygtede han under det paatagne Navn Kaspar Meier
over Hals og Hoved til Kbh.
K. søgte hurtigt efter sin Ankomst Forbindelse med Det kgl.
Teater, Brændpunktet for vort Musikliv, og fik Tilladelse til at give
en Koncert paa Komediehusets Scene 23. Jan. 1811. Ved denne
Lejlighed spillede han sammen med det kgl. Kapel sin Klaverkoncert
i C-Dur og »Uvejret paa Havet«, et musikalsk Maleri,
saa at sige et maritimt Sidestykke til Beethovens »Pastoral-Symfoni«.
K. gik frem med megen politisk Klogskab; han viste sine Kompositioner
til den indflydelsesrige Kapelmester Kunzen, der blev
stærkt interesseret, og tilegnede Weyse sin Klaverkoncert, der udkom
med Dedikation hos Breitkopf og Hartel 1813. At Weyse,
der senere paa flere Maader kom i et vist Modsætningsforhold til
K., oprindelig følte en glødende Beundring for den unge Kollegas
Evner, ses klart af følgende Citat fra et Brev skrevet til J. L. Heiberg:
»K. er en af de faa Kunstnere, som med Bach, Haydn, Mozart,
Gluck, Schulz og — med ganske smaa Bogstaver — Weyse har
udvalgt sig til Symbolum: tragt først efter Gemyttet, saa kommer
Effekten af sig selv«. At Forholdet til Kunzen, hvem K. i de første
Aar betegnede som »ein sehr wiirdiger Mann«, ligeledes undergik
en stærk Forandring, ses klart af K.s Spottekanon over Kunzens
lange Næse og »vandklare Melodier«. Saa hurtigt fæstede K. Rod
i danske Forhold, at han i Begyndelsen af 1812 besluttede at blive
i Danmark. 20. Febr. 1813 udnævntes han ved kgl. Resolution
til Kammermusikus, foreløbig dog uden Gage, og 3. Marts s. A.
fik han ved Naturalisationspatent dansk Indfødsret.
Naturligvis har det været K. meget om at gøre at opnaa en nær
Tilknytning til Teatret paa Kongens Nytorv. Allerede i Febr.
1811 meldte han sig som den ene af de to Ansøgere til den nyoprettede
Stilling som Lærer i Klaverspil ved Teatrets Syngeskole
mod den yderst ringe Løn af 300 Rdl. aarlig for to Timer daglig.
Trods en meget varm Anbefaling fra Kunzen, som skrev, at han
ansaa det for en Fordel, »naar Folk af Talent droges til I. andet«,
fik dog K.s mindre evnerige, men af Hoffet protegerede Rival
Forster Pladsen. Fik K. ikke den attraaede Stilling, blev han til