Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

536 Lang, Mads.
Troværdig Aarhustradition meddelte (ca. 1592), at M. L. var
fra Hardsyssel og havde været Rektor i Slagelse inden sin reformatoriske
Virksomhed. Da hans Gravskrift bekræfter, at han først
»styrede Skoler«, har han sikkert haft Tidens almindelige klerikale
Uddannelse, hvorfor Paulus Helie's Betegnelse af ham (1531) som
»en ulærd Mand« ikke kan tages bogstaveligt. I alt Fald før Sommeren
1529 var M. L. luthersk Prædikant i Randers og fremkaldte,
sammen med en tidligere Franciskaner, en saa stærk Bevægelse,
at Magistraten allerede i Begyndelsen af 1531 vilde forbyde al
katolsk Gudstjeneste. Efter M. L.s og hans Fælles Opfordring
indbød man dog først, men forgæves, Paulus Helie til offentligt
at »disputere« med dem om Messens Forsvarlighed. Virkningsløst
blev dennes Forsvarsskrift til Randers (om Messens »Kanon«) med
det Indledningsbrev af 18. April, der advarede mod »de forløbne
Skalke og ublu Hunde«, som var Skyld i Byens Frafald. Den af
Prædikanterne, der kaldes »en selvgjort Præst«, er M. L. (som en
Tilskrift i et Eksemplar af Skriftet viser). M. L. havde altsaa ikke
katolsk Præstevielse; antagelig var han da ordineret ved »Introduktion«
af Hans Tausen (der senest Sommeren 1529 forlod Jylland)
efter at have modtaget en formelig »Kaldelse« af Randers
Magistrat. Muligvis har han forinden faaet evangelisk Undervisning
i Jørgen Sadolins Præsteskole i Viborg. 31. Maj 1530 kaldte
Rigshofmesteren, som Kongen havde givet Graabrødrekloster, M. L.
til Præst ved Kirken der.
At Samtiden regnede M. L. til de ypperste blandt »Prædikanterne«,
viste hans Indkaldelse til »Konvokatsen« Jan. 1537 i Odense,
der udarbejdede Udkastet til Danmarks nye Kirkeordning. Hans
Navn staar da under den latinske »Kirkeordinans« af 1537; samtidig
(2. Sept.) indviedes han i Kbh. af Bugenhagen til Superintendent
i Aarhus. Da Bispegaarden overgik til den kgl. Lensmand,
fik M. L. vel Bolig i den Kapitelsgaard Syd for Kirken,
som Christian III. 1558 fastslog som stadig Bisperesidens. Som
Biskop deltog M. L. i de »Nationalsynoder« (Bispemøder), som traf
yderligere Bestemmelser om Kirkeforholdenes Nyordning. Foruden
af Kirkevisitatserne var M. L. ligesom de andre Superintendenter
særlig optaget af at ordne de lærde Skoler og Hospitalsvæsenet.
1541 oprettedes i Aarhus gamle Dominikanerkloster et »Hospital«
for hele Stiftet, hvorfor Helligaandshusene i Randers og Horsens
med deres Gods henlagdes til denne Stiftelse (et Forhold, der efter
M. L.s Død ophørte). Om Tidens Vanskeligheder med at fremkalde
det Fromhedsliv, man ventede af Evangeliets Sejr, viser den
(tyske) Klageskrivelse, M. L. (vel 1547) indsendte til Kongen, hvori