Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Koch, J. H. 37
(Holmens) med Ida Wulff, f. n. Okt. 1806 i Kbh. (Holmens),
d. 19. Nov. 1876 sst. (Helligg.), D. af Premierløjtnant, senere
Kontreadmiral Peter Frederik W. (s. d.) og Hustru.
Efter at have lært Tømrerhaandværket kom K. paa Akademiet,
hvor han 1809 vandt begge Sølvmedaillerne og 1811 den lille
Guldmedaille. Som Elev af C. F. Hansen blev han af denne 1810
ansat som Konduktør ved Raad- og Domhuset, senere tillige ved
Frue Kirke, men fortsatte samtidig sine Studier ved Akademiet og
vandt 1816 den store Guldmedaille. I Nov. 181J tiltraadte han en
lang Udenlandsrejse, først til Italien og derfra til Grækenland,
hvilket dengang var ualmindeligt. Ved Tilbagekomsten til Rom
traf han Akademiets Præses, Prins Christian Frederik (Christian
VIII.), hvis Venskab han fra den Tid nød godt af. Han fulgte med
Prinsen til Napoli, senere til Frankrig og England. I Italien blev
han Medlem af Akademierne i Napoli og Firenze samt St. Luca
i Rom.
Prinsens Bevaagenhed og de grundige Studier, som K. havde
gjort paa Rejsen, skaffede ham en god Karriere baade ved Akademiet
og paa Embedsbanen. Efter Hjemkomsten i Dec. 1822 blev
han agreeret paa Projekter til et Universitet og et Museum, og
1823 bl ev han udnævnt til Bygningsinspektør. Der var det usædvanlige
ved denne Udnævnelse, at han samtidig fik Titel af Hofbygmester,
samme Dag som Chr. Hornbech, der havde været
Bygningsinspektør i en Aarrække. Ved Akademiet blev K. Medlem
1831 og Professor 1835, da C. F. Hansen trak sig tilbage.
1844 blev han valgt til Direktør for tre Aar, og skønt Genvalg
ifølge Fundatsen ikke kunde finde Sted, blev han 1847 udnævnt
paa ny ved en kgl. Resolution, ligesom det et Par Gange var sket
med C. F. Hansen. 1849 blev han udnævnt til Bygningsdirektør,
et Embede, der havde staaet aabent siden C. F. Hansens Død
(1845), °g virkede som saadan til 1856, da han tog sin Afsked fra
sine Embeder. Han var den sidste Hofbygmester og den sidste
Bygningsdirektør. Siden den Tid har Bygningsinspektørernes Stilling
været den højeste inden for Statens Bygningsvæsen.
Et af K.s første Arbejder var en Udvidelse af Det kgl. Bibliotek,
efter at det ved Kunstkammerets Nedlæggelse havde faaet Raadighed
over Bygningens øverste Etage. Han indrettede her (1827)
to større og en mindre Bogsal, alle med Gallerier, der støttedes af
Søjler i Hjørnerne, ligesom i J. C. Zubers »forgyldte Sal« fra 1785.
Ved Bygningens Omdannelse til Rigsarkiv er disse smukke Interiører
forsvundne, dog er tyve doriske Søjler og en Del andet Materiale
senere ført til Koldinghus og benyttet ved Indretningen af »den