Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

174
Krabbe, Harald.
Krabbe, Harald, 1831—1917, Anatom og Zoolog. F. 13. Marts
1851 i Kbh. (Garn.), d. 25. April 1917 paa Frbg., begr. sst. (Solbjerg).
Forældre: Kaptajn, senere Generalløjtnant Oluf K. (s. d.)
og Hustru. Gift 21. Juli 1871 i Reykjavik med Kristin Jonsdottir
Gu&mundsson, f. 25. Maj 1841 i Kirkjubær, Island, d. 14. Aug.
1910 i Kbh., D. af Landsretsprokurator, Redaktør Jon G. (1807
—75) °S HolmfriS ur Thorvaldsdottir (1812—76).
K. blev 1848 Student fra Metropolitanskolen, hvorpaa han
begyndte det medicinske Studium, som han afsluttede med Embedseksamen
1855. To Aar efter erhvervede han den medicinske
Doktorgrad paa en Afhandling om Fosforsyremængden i Urinen.
Men hermed afsluttedes hans medicinske Løbebane. K. havde
ingen Interesse for Lægegerningen, hvorimod han igennem sit
Studium og Naturhistorisk Forenings Møder var blevet stærkt paavirket
af Steenstrup og Eschricht og havde faaet levende Interesse
for Anatomi og Zoologi, og det blev paa disse Videnskabers Omraade,
at han til Trods for sin medicinske Uddannelse kom til at
yde den Indsats, der gjorde hans Navn europæisk kendt. Han
foretog 1857—58 en større Udenlandsrejse, paa hvilken han stiftede
Bekendtskab med adskillige førende tyske Zoologer og Anatomer
(Johs. Muller, Virchow, Haeckel, Focke), med hvilke han Livet
igennem bevarede et nært Venskabsforhold. Efter Hjemkomsten
blev han Assistent hos Veterinær- og Landbohøjskolens Lærer i
Anatomi (Bendz), hvilken lavt gagerede Stilling han indehavde i
22 Aar, hvorpaa han blev Bendz' Efterfølger som Lærer, fra 1892
Professor i Anatomi (indtil 1893 tillige i Fysiologi). De mange
Aars Ventetid blev yderligere en tung Tid, fordi K. fik et svækket
Syn, der efterhaanden gjorde ham næsten blind i det centrale Synsfelt
og 1902 tvang ham til at trække sig tilbage fra Professoratet.
K. blev 1863 sendt til Island af Regeringen for at udfinde
Ekinokoksygens Aarsagsforhold, en Rejse, der fik afgørende Betydning
for ham, idet han derved bragtes ind paa det Forskningsomraade,
Indvoldsormene, inden for hvilket hans væsentlige Indsats
ligger. Det lykkedes ham ikke alene at udrede Ekinokoksygens
Aarsagsforhold, men tillige at fremsætte praktiske Forslag til dens
Bekæmpelse, hvilket har bevirket, at denne Sygdom siden da er
trængt stærkt tilbage paa Island. Resultatet af Islandsrejsen samt
af andre helmintologiske Undersøgelser er nedlagt i det store
Arbejde »Helminthologiske Undersøgelser i Danmark og paa Island«
(Vidensk. Selsk. Skr., 1865). Senere blev det navnlig Fuglenes
Bændelorme, som blev hans Hovedarbejdsfelt, idet han herom
har skrevet to store Arbejder: »Bidrag til Kundskab om Fuglenes