Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Kofod Ancher, Peder. 85
Kofod Ancher, Peder, 1710—88, Retslærd. F. 14. el. 20. Juni
1710 i Øster Larsker, d. 3. Juli 1788 i Kbh. (Frue), begr. sst.
(Frue). Forældre: Sognepræst Jørgen A. (1673—1718) og Johanne
Kofod (ca. 1679—1762, gift 2° 1720 med Garnisonskirurg Peter
Langhorn, 1668—1733)- Gift i° 7. Sept. 1742 i Maribo med
Sophie Amalia Bildsøe, f. ca. 1715, begr. 14. Okt. 1746 i Kbh.
(Frue), D. af Sognepræst i Kettinge og Bregninge Lorents B.
(1666—1736) og Anna Sophie Lundt (d. 1749). 2° 17. Nov. 1751
i Kbh. (Frue) med Johanne Maria Sevel, f. 13. Okt. 1725 i Asminderød,
d. 17. Dec. 1788 i Kbh. (Frue), D. af Sognepræst
Johannes Justus S. (1694—1728) og Anna Beate Dreyer (1691—
1771).
K. A. blev Student 1726 fra Sorø, Baccalaureus 1727, s. A.
Alumnus paa Valkendorfs Kollegium, siden Dekan paa Kommunitetet,
1730 cand. theol., 1736 cand. jur., 1741 efter Konkurrence
med Henrik Stampe og B. Møllmann Professor juris — »Disquisitio
præscriptionis Danorum e fontibus genuinis, naturali et civili
derivatæ, excussæ, explanatæ« (1740) —, 1742 Dr. jur., 1748 første
Professor juris og Decanus facultatis, 1752 Rector universitatis, en
Stilling, han beklædte fire Gange. 1753 udnævntes han tillige til
Højesteretsassessor og Generalauditør ved Søetaten. Fra 1756 fik
han paa Grund af svageligt Helbred Tilladelse til at lade saavel
sine Forelæsninger som sine andre Embeder besørge ved Vikarer.
Han afgik som Generalauditør 1776, dog med Bibeholdelse af
Gage; K. A. nævner selv i sin »Anviisning«, at hans »svage Bryst«
ikke tillader ham at tjene sine medstuderende med mundtlig
Undervisning.
Af de tre Mænd, der beherskede det 18. Aarhundredes danske
Retsforskning og Retsliv i det hele, A. Hojer, H. Stampe og K. A.,
var K. A. sikkert den største og videst omspændende juridiske
Begavelse. Dette var ogsaa Samtidens Opfattelse, saaledes f. Eks.
Suhms. K. A. skabte den videnskabelige Lovkyndighed i Danmark;
der er ved ham noget typisk dansk, der er intet ved ham af
Hojers, i hvert Fald i dennes yngre Aar, hæsblæsende og fremfusende
Novationsiver, der er noget sobert og ædrueligt over hans
Forskning og Tænkning, han er aandelig beslægtet med Mænd
som A. S. Ørsted og J. N. Madvig. K. A.s kritiske Sans har
kunnet føre ham, som senere Madvig, til en vis Skepsis over for
hans Videnskabs teoretiske Berettigelse; fra dette Synspunkt maa
vistnok K. A.s anonyme Skrift »Et Brev til Ingen, om Intet i Lov
og Ret« (1764) betragtes.
Medens K. A., bortset fra offentlige Forelæsninger, røgtede sin