Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Kragballe, C. M. 243
Andagtsbøger og udgav 1855—62 Tidsskriftet »Kirkelig Samler«,
hvor Grundtvig skrev de mærkelige Afhandlinger, der senere er
samlede i hans »Den kristelige Børnelærdom«. Nogle Ytringer af
K., i hvilke Biskop Martensen saa »forvirret og vildledende Tale
i Retning af det donatistiske Sværmeri«, var den nærmeste Anledning
til Martensens og Grundtvigs Strid om Alterbogsdaaben
(1856), og de førte til, at Martensen nægtede at ordinere K., som
skulde have været Kapellan hos P. Rørdam. Senere (1872) ordinerede
han dog K. til dansk Huspræst paa Godset Tyllinge i Sverige,
der ejedes af Løjtnant Rosenmuller, ved hvis politisk-skandinaviske
Bestræbelser 1863—64 K. havde medvirket. Der forblev
K., indtil han 1888 blev kaldet til Sognepræst for Assens
(As) og Klakring ved Horsens. 1895 to S nan Afsked fra dette
Embede. — Maleri af Moe i Familieeje.
H. Martensen: Af mit Levnet, III, 1883, S. 63—68. H. Brun: Biskop
N. F. S. Grundtvigs Levnetsløb, II, 1882, S. 121—39. Breve fra og til Grundtvig,
II, 1924, S. 553 ff. Benj. Balslev: Familien Balslev, 1901, S. 19. L.
Kragballe: Gamle Minder, 1904, S. igf. Historisk tidskrift for Finland,
1937, S. 2-20. Fu helsen (A.J. Rud*).
Krage, Eskil, ca. 1325, Ridder. Levede endnu 21. Febr. 1332.
E. K. var rimeligvis Søn eller Sønnesøn af en Person af samme
Navn, der allerede 1254 nævnes som Vidne under Kbh.s Stadsret
og 1275 var bispelig Foged paa Byens Slot. E. K. selv traadte i
Hertug Christoffers Tjeneste og var hans Foged i Sønderhalland,
da det endelige Brud indtraadte mellem Hertugen og hans Broder,
Kong Erik (VI.) Mændved. 1316 faldt E. K. fra Halland ind i
Skaane og afbrændte den kongelige Borg Ørkellynge; n. A. foretog
han et nyt Angreb, men i 1318 lykkedes det Kongens Drost, Niels
Olufsen Bild, at trænge ind i Halland, hvor han indtog baade
Laholm og Falkenberg; dog lod han E. K. drage frit bort, og denne
har formodentlig nu sluttet sig til Hertug Christoffer, der havde
søgt Tilflugt i Sverige. Da Hertugen besteg Tronen, kom E. K.
til at indtage en fremtrædende Plads blandt hans Raader, og ved
det Forlig, der 1325 blev sluttet med Marsken Ludvig Albertsen
om Hammershus, nævnes han umiddelbart efter de store Rigsembedsmænd.
Han fulgte ikke sin Konge i Landflygtighed 1326;
men da Christoffer atter kom tilbage til Danmark, stillede E. K.
sig straks paa hans Side og hjalp ham bl. a. i en saa mislig Sag
som Fængslingen af Biskop Tyge af Børglum. Han ejede Vallø.
Danmarks Adels Aarbog, IX, 1892, S. 119. Kr. Erslev (Henry Bruun*).
Krage, Nicolaus, se C rage.
i6»