Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

3o6 Krieger, Fr.
delige Del, Nærings- og Vekselret o. 1. Hans uhyre Lærdom gav
sig Udtryk i Indsamlingen af et mægtigt Stof, men han bearbejdede
det ikke i nogen for de studerende tilgængelig Form, og hans
»Grundlag for Forelæsninger over den danske Privatrets almindelige
Del« (1849—50) har Karakteren af en Materialsamling. Hans
Arbejde med den slesvigske Ret satte Frugt i Lærebøger i vigtige
Dele af denne, men heller ikke her ydede han nogen varig Indsats
i den retsvidenskabelige Litteratur. Hans uomtvistede Betydning
som Jurist laa paa det praktiske Omraade og var tæt sammenknyttet
med hans Gerning som Politiker.
K., der 1845 havde ført Forsædet ved Banketten i Christiansborg
Slots Ridehus under det nordiske Studentermøde, traadte 1848
ledende ind i Politik. I Febr. valgtes han til Borgerrepræsentant i
Kbh. og fungerede som saadan til 1855 (Viceformand fra 1853).
I Okt. valgtes han til Medlem af den grundlovgivende Rigsdag for
Køge, indtraadte Dec. s. A. i dens Grundlovsudvalg og valgtes
Febr. 1849 til dettes Ordfører. Allerede forinden havde han gjort
sig bemærket ved at fremsætte Forslag om, at Forfatningsforhandlingen
skulde udsættes, indtil Forholdene i Slesvig blev normale, og
Repræsentanter for denne Landsdel kunde tage Del i Drøftelsen.
Tanken var i og for sig berettiget, men blev forfægtet af K. i en
rent akademisk Tone uden stærk Overbevisning; den støttedes af
Mænd som M. Hammerich og H. N. Clausen, men bekæmpedes
baade af Lehmann, Balth. Christensen, Ørsted og David, og Forslaget
forkastedes med stor Majoritet.
Som Ordfører for Grundlovsudvalget ledede K. Forhandlingen
af alle Udkastets Paragraffer undtagen dem, der angik kirkelige
og borgerlige Retsforhold, og for hvilke Hall var Ordfører. Baade
under Forhandlingerne i Salen og ved Affattelsen af Betænkningen
lagde K. betydelige parlamentariske Evner for Dagen. Han var
de fleste samtidige overlegen i Kendskabet til udenlandske, især
engelske og norske Retsforhold. Han besad i usædvanlig Grad
Evnen til at samle og klargøre divergerende Opfattelser og Motiver.
Han var ikke just veltalende, hvis man derved forstaar Patos,
Glød eller skønt klingende Sprog. Der var i hans Væsen og Tale
noget kantet, til Tider gnavent, som kunde støde bort. Men hans
Betragtninger var altid underbyggede af sikker Logik og ejede
Historiens Perspektiv og rolige Aandedræt. K. var ikke paa alle
Punkter Tilhænger af de Bestemmelser, der blev de endelige. Han
ønskede saaledes Stiftsvalg til Landstinget i Stedet for Amtsvalg,
højere Valgbarhedsalder, Diætløshed og længere Valgperiode. Han
vilde have Ministerraadets Ordning og Statsforretningernes For-