Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

Krumpen, Stygge. 399
svenske Afsendinge i Nyløse, og 1529 fulgte han Hertug Christian
(III.) til Oslo, hvor han sad Retterting paa Kongens Vegne.
1528 deltog S. K. i Voldgiftsretten, der skaffede Rønnow'erne Dom
over Biskop Jens Andersen. 1532 afviste han pure Christian II.s
Forsøg paa at vinde ham for sin Sag.
For at bekæmpe Reformationsrøret forsøgte S. K. sammen med
de andre jyske Bisper 1527 at indkalde de navnkundige tyske
Teologer Dr. Eck og Cochlaeus, og da hans Kansler afsendtes med
Indbydelsen, udgik Initiativet dertil vel fra ham. Men da Kongen
krævede religiøs Tolerance, bøjede S. K. sig for de nye kirkelige
Forhold. Han var den første Biskop, der garanterede J. Rønnow
Roskilde Stift, skønt han forpligtede sig til at tolerere Prædikanterne;
til Gengæld afkrævede han ham Løfte om ikke at gifte sig (som han
tænkte paa). Særlig to Vidnesbyrd om S. K.s kirkelige Stilling
foreligger: 1531 medvirkede han til Beskikkelse af Præsten i Skagen,
der udtrykkelig forpligtedes til at prædike »det hl. Evangelium
og Guds klare og rene Ord«, og 1532—33 udstedte han Statutter,
der krævede Prædiken af Evangeliet »uden Drømme og Fabler«,
men ganske vist efter »Kendefædrene«s (Kirkefædrenes) Udlæggelse.
I Klageskriftet 1536 mod Bisperne beskyldes han heller ikke
for Vold mod Prædikanter; men Stiftet var i øvrigt (maaske netop
paa Grund af hans Reformkatolicisme) lidet berørt af egentlig
Lutherdom. Derimod udnyttede S. K. Forholdene til at tilegne
sig Annekspræstegaarde og udsuge Stiftets Nonneklostre brutalt; og
hans Forhold til hans Slægtning Elsebeth Gyldenstierne, som han
samlevede med i Børglum Kloster, vakte megen Forargelse.
Efter Frederik I.s Død blev Forholdene snart trange for S. K.
Paa Herredagen 1533 var han med til at udskyde Kongevalget
og (sammen med J. Rønnow) gennemføre den Reces, der faktisk
gjorde Kirken »tvedelt«, uafhængig af Rom, men underlagt et fornyet
og øget Bispestyre. Grevefejden nødte ham 1534 til i Ry at
tilbyde Christian III. Tronen, og han var endog en af de delegerede,
der overbragte ham Beslutningen. Snart efter rejste »Skipper«
Clement Grevens Sag i Vendsyssel; Bispestolens Gaarde afbrændtes,
og S. K.s Len overdroges andre. S. K. hyttede sig selv ved (sammen
med Elsebeth) at holde sig skjult (»i Peder Ridemands Bagerovn«).
Saa snart Christian III. havde faaet Magten i Jylland, regnede
det ned med Stævninger og Retssager mod S. K., og bl. a. blev nu
Nonneklostrene frataget ham. Paa Rigsdagen Okt. 1536 anklagedes
han ikke blot for sin politiske Stilling 1533, sin Forbindelse
med den norske Ærkebiskop Olaf Ingebritsen og Hertug Albrecht
af Mecklenburg og sit kirkelige Voldstyre, men ogsaa for at have