Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

588 Lange, Sven.
»Et rigtigt Menneske« (1932) og »Ingeborg« (1937) samt Digtsamlingerne
»Bekendelser« (1929) og »Fortrolige Ord« (1936). Prosaen
er hans naturlige Form; hans bedste Arbejde er »Ingeborg«,
en fin lille psykologisk Roman, i hvis Kunst og Diktion man genkender
en Arv fra Faderen. — Per L. (f. 30. Aug. 1901 i Rungsted)
har udgivet Digtsamlingerne »Kaos og Stjærnen« (1926), »Forvandlinger«
(1929), »Orfeus« (1932). Hans sparsomme Produktion
er udsøgt, hans Finhed i Form og i Stof, hans Strofers suggestive
og udpræget musikalske Skønhed kan bringe Rainer Maria Rilke
i Erindring.
Selvbiografi i Selvportrætter og andre Portrætter, 1901, S. 18, og i Dansk
Aand, I, 1912, S. 7—11. C. E.Jensen: Vore Dages Digtere, 1898, S. 211—18.
C. Rimestad: Digtere i Forhør, 1906, S. 40—43. Politiken 6. Jan. 1930 og
27. Marts 1937. Fr. Schyberg: Dansk Teaterkritik, s. A. Tilskueren, s. A.,
*' S - 4I9 ff - Chr. Rimestad.
Lange, Thomas, 1829—87, Forfatter. F. 30. Nov. 1829 i Kbh.
(Holmens), d. 25. Aug. 1887 i Lyngby, begr. sst. Forældre: Postsekretær,
Kontorchef under Generalpostdirektoratet, senere Postmester,
Kancelliraad Thomas L. (1793—1840) og Ulricca Margrethe
Andreasen (1809—92). Gift 6. Jan. 1856 i Kbh. (Holmens)
med Fanny Gjellerup, f. 9. Marts 1836 i Odense, d. 12. Dec. 1889 i
Vordingborg, D. af Hospitalslæge, senere Kancelliraad Carl Adolph
G- (1799—1849) og Concordia Conradsen (1812—62).
L. var kun et halvt Aar, da han kom i Huset hos Morbroderen,
Pastor Andresen i Ho ved Varde; her knyttedes han saa stærkt til
Omgivelserne, den ejendommelig storslaaede Natur mellem »Tavlebjærget
i Nord og Horns Bjærge i Vest«, at han følte det, som om han
rykkedes op med Rode, da han i Elleveaarsalderen kom til Ringkøbing,
hvor Plejefaderen havde faaet Kald; en tilsvarende Fornemmelse
havde han, da han et Par Aar senere kom paa Latinskolen
i Viborg, og det var først efter at han havde gjort den
Opdagelse, at Naturen omkring den gamle Domkirkeby i sit Grundvæsen,
Ensomhed og Storhed, var nær beslægtet med den Natur,
han var opvokset i, at han fandt sig til Rette i de nye Omgivelser.
L. blev Student 1848, men Tidens nationale Vækkelse gjorde ikke
synderligt Indtryk paa ham, sandsynligvis fordi Følelsen for Hjemstavnen
var stærkere udviklet hos ham end den egentlige Fædrelandskærlighed.
Økonomisk velstillet som han var — L. ejede
bl. a. det Hus paa Hjørnet af Købmagergade og Skindergade, hvor
Kafé »Helvede« havde Lokaler — gav han sig god Tid til Studierne
og tog kraftig Del i Studenterlivet; først 1857 tog han teologisk