Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

520 Lacoppidan, Adolph.
gerningen, men hans mangeaarige Arbejde i Landbrugsskolens
Tjeneste. 1856—79 var han Overlærer ved Den Classenske Agerbrugsskole
paa Næsgaard, og til Lærergerningen var han fortrinlig
egnet. Hans grundige teoretiske Kundskaber og praktiske Erfaring,
hans lyse Forstand og livlige Sind skaffede ham stor Indflydelse
baade paa Eleverne og de mange Landmænd, som han kom i
Berøring med, og i væsentlig Grad bidrog han til at skabe Ry om
Skolen paa Næsgaard. Paa Landhusholdningsselskabets Opfordring
skrev han en »Agerdyrkningslære«, der udkom 1860, og som
med sin store Udbredelse (16 000 Eksemplarer) og mange Oplag
(6. Opl. 1883) kom til at indtage en særlig fremtrædende Stilling
i Tidens Landbrugslitteratur. Den var i lange Tider det mest
læste danske Landbrugsskrift og blev af megen Værdi for alle
Klasser af Landmænd, selv om den særlig var beregnet for de mindre
Jordbrugere. Baade i England og Sverige udkom den i Oversættelse.
L.s Fortrin som Landbrugsforfatter skyldtes for en væsentlig
Del hans særlige kemiske Uddannelse, der gjorde det muligt
for ham at udnytte og popularisere de store Fremskridt i Agrikulturkemien,
som bl. a. ved Liebigs Arbejde havde fundet Sted omkring
Midten af Aarhundredet. — R. 1869. — Maleri og Blyantstegning
af Wenzel Tornøe i Familieeje. Træsnit 1881.
Stamtavle over Familien Lacoppidan, 1914, S. 22 f. Ugeskrift for Landmænd,
6. Rk., IX, 1885, S. 54 ff. Gamle Minder eller det Hammerum Herred,
som forsvinder, ,889, S. 152 f. ^ ^ M M r ø (ff ^ f e / ; >
la Cour, se Cour, la.
Ladiges, Hinrich, 1731—1805, Sukkerraffinadør. Døbt 14. Jan.
1731 i Altona, d. 4. Marts 1805 i Kbh. (Petri), begr. sst. (Ass.).
Forældre: Sukkerbager Ditmer L. (ca. 1698—1764) og Margaretha
Homann. Ugift.
Den i Tyskland oplærte unge Sukkerraffinadør fik allerede 1752
Eneret paa Anlæggelse af et Raffinaderi i Aalborg og i Viborg.
Kun det sidstnævnte blev til Virkelighed, og med Regeringens
Billigelse forlagde han 1757 sin Virksomhed til Kbh., hvor han fra
1776 drev to Raffinaderier. Han tjente en Formue paa denne
Virksomhed og blev en af Landets rigeste Mænd. Han ejede den
smukke Købmandsgaard Gammel Torv Nr. 14, og han forblev
ugift til sin Død, efter at et Frieri til J. L. Zinns unge Datter
Sophie var blevet afvist af denne, skønt Faderen varmt støttede
sin gamle Forretningsforbindelse i dette for begge Parter saa vigtige
Anliggende. Ved sin Død efterlod L. sig henved 1 % Mill. Rdl.