Knudstrup, Peder Nielsen, 1781—1858, Bonde. F ... - Verdens kultur

244 Kragelund, Peder Jensen.
Kragelund (Kraglund), Peder Jensen, 1602—81, Biskop. F. 21.
Dec. 1602 i Bergen, d. 13. Sept. 1681 i Ribe, begr. sst. (Domk.).
Forældre: Købmand Jens K. (d. 1618) og Dorete Lauridsdatter
(begr. i Faarevejle). Gift i° 26. Okt. 1628 i Følleslev med
Bodil Nielsdatter, d. 1633, D. af Provst, Sognepræst i Følleslev
Niels Hansen Saxild (d. 1623) og Sidsel N. N. 2 0 27. April 1634
i Kbh. med Lene Thomasdatter, f. 1. Dec. 1613 paa Bregnholm,
d. 7. Maj 1697 i Ribe.
P. J. K. blev Student 1623 fra Bergen, og Skrifter fra senere
Perioder i hans Liv viser, at han aldrig glemte sin Fødeby. Ved
Kbh.s Universitet studerede han flittigt ikke blot Teologi, men
ogsaa Matematik under sin Privatpræceptor Chr. Longomontanus.
1625 re jste han til Rostock, hvor han i to Aar foruden Teologien
dyrkede Medicin, Jura og især orientalske Sprog. Efter forgæves
at have forsøgt at blive Rektor i Bergen blev han 1627 Huslærer
for Rigsadmiral Claus Daas Børn og 1628 ved dennes Hjælp Sognepræst
i Faarevejle og Slotspræst paa Dragsholm. 1635 disputerede
han for Magistergraden i Kbh., 1650 blev han kaldet til Biskop i
Ribe af Frederik III., der oftere havde haft Lejlighed til at høre
ham gunstigt omtale, 1652 fik han Archidiakonatet i Ribe Kapitel
tillagt, og 1653 tog han den teologiske Doktorgrad. I Svenskekrigene
1657—60 maatte han opleve store Genvordigheder: borgerlig
og kirkelig Orden opløstes næsten helt, svære Brandskatter og
Salveguardeafgifter maatte udredes, væsentlige Dele af Bispestolens
Indtægter udeblev, og pestagtige Sygdomme hærgede hans Hjem
og bortrev en af hans Sønner. Efter Krigens Afslutning deltog
P. J. K. i Rigsdagen 1660, men det er dog ikke sandsynligt, at
han — som tidligere antaget — skulde have arbejdet særlig ivrigt
for Indførelsen af Enevælden; som Følge af sin Tilknytning til den
gamle danske Adel har han næppe ønsket dennes Magt formindsket.
1661 afgav han sammen med Stiftets Provster en Erklæring om
de Forandringer, der kunde være ønskelige i den kirkelige Lovgivning.
Dette Aktstykke viser P. J. K. som en Mand, der bestemt
holdt paa den lutherske Ortodoksi — alle, der ikke vilde underskrive
den augsburgske Konfession, vilde han saaledes have forjaget
af Landet —, som en ivrig Værner af kirkelig Ret og Orden
og som en afgjort Tilhænger af, at Provsters og Bispers Magtstilling
yderligere befæstedes. Det samme Præg bærer ogsaa hans
nidkære Stiftsadministration. Nogle Skrifter af opbyggelig Karakter
fra P. J. K.s Haand godtgør, at han har tilhørt Tidens strenge,
især af Jesper Brochmand repræsenterede Bodsretning, der lagde
megen Vægt paa at fremhæve »den ny Lydighed«, der i Livet burde